KjøbenhavnsSkomagerlav

I en nedad gaaende Tid.

121

sider ved et Reskript af 28. November 1823, at enhver Lærling ved sin Indskrivning og Udskrivning til Lavets Kasse skulde erlægge 1 Mk., udover hvad Forordningen paabød, samt 2 Rd. 4 Mk. til Svendebroderskabet, og at Oldermanden for at yde Lokale ved Svendeprøvernes A f­ læggelse af enhver Deltager maatte oppebære om Somme­ ren 4 Mk. og om Vinteren 1 Rd. Forordningen af 1800 blev sat tilside, og dette var langtfra det eneste Punkt, paa hvilket den nævnte Forordnings ideale Syn paa Forholdene lidt efter lidt blev svigtet. En af dens væsentlige Bestem­ melser var den, der skabte let Adgang for en Svend til at blive Frimester, men herfra tog Tiden mere og mere A f­ stand. Man vilde have Vished for, at Svendene havde den fornødne Duelighed til paa egen Haand at øve deres Haandværk. Allerede 1812 kom der en Bestemmelse herom særlig overfor Mur- og Tømmersvendene, og i 1822 blev det i Almindelighed slaaet fast, at enhver Svend, der vilde nedsætte sig som Frimester, forinden skulde forfærdige det for Lavsmestere i deres Haandværk befalede Mesterstykke. Der blev med andre Ord saa godt som helt slaaet en Streg over det let opnaaelige Frimesterskab. Det venlige Sinde­ lag for Svendene, som er Grundlaget for Forordningen af 1800, blev i det Hele mindre og mindre synligt, Svende­ standen kom under et voxende Polititilsyn. .Det er et Udslag af Aanden i Forordningen af 1800, naar Svendene i 1802 fik Ret til ved frit Valg og flest Stemmer at vælge, hvem de vilde til deres (fire) Oldgesel- ler, uden Hensyn til om de vare fødte i Danmark, Norge, Holsten eller Tyskland. Men snart efter ophøre Kjøben­ havns Skomagersvende at kunne optræde som samlet Kor­ poration. Da Tidepengene i 1810 forhøjes fra 8 Sk. til 12 Sk. ugentlig, vedtages Forslaget herom af Svendenes »Klassemænd«. Lavets Svende, høre vi i 1819, vare ind­ delte i Klasser og havde et Repræsentantskab, men selv