KjøbenhavnsSkomagerlav

I en nedad gaaende Tid.

122

ved klassevis foretagne Valg, mente man, at der spildtes for megen Tid, og at Hengivelsen til Svir og Klammeri laa for nær. Ved en Forordning af 10. December 1828 blev der videre paalagt de rejsende Svende at have en Vandrebog, der i enhver By skulde viseres af Politiet, og i 1835 blev det forbudt danske Haandværkssvende paa Vandring at besøge eller opholde sig i de Lande og Steder, »hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkere taa- les«. Politiforholdsreglerne voxede tæt op. 1837 blev det paalagt Lavets Mestere under en Mulkt af 2 Rd. at ind­ berette til Oldermanden, hver Gang de antog eller afske­ digede en Svend, og i 1839 blev der i Lavet indført saa kaldte Arbejdskort, som enhver Svend skulde være forsynet med og strax afgive til den Mester, han traadte i Arbejde hos. Den første Bestemmelse i Forordningen af 1800 gaar ud paa at fastslaa absolut Kontraktsfrihed mellem Mestere og Svende ogsaa angaaende Lonnen, men i 1813 indførtes dog en officiel fast Dagion for Murer- og Tømmersvende, og i 1818 vedtog Skomagerlavet at give Svendene føl­ gende ensartede Syion: efter Kvartalskursen: F o r e t P a r nye Stovler 1 Rd. 3 Mk. i o Sk. r. S., aRd. » Mk. » Sk. For et Par Stovlefødder 1 — » — » — — , 1 — 1 ■— 8 — For et Par Mandssko » — 3 — 12 — — , » — 4 — 8 — ForetParFruentimmersko» — 3 — » — — , » — 3 — 12 — For et Pa rFor sa al inge r » — 2 — 6 — — , » — 3 — »— Efterhaanden som Tiden skred, blev Forordningen af 1800 i mange Punkter ikke fulgt, men i een Retning synes den, i alt Fald for Skomagerlavets Vedkommende, at have virket ganske efter sin Bestemmelse. Det tyske Elements Indflydelse svandt væsentlig, allerede fra 1802 er der jo ikke længere Tale om, at Svendebroderskabet skulde have en tysk Oldgesel. Mange gamle uheldige Skikke kom sik­ kert herved til at forsvinde, men derfor paa ingen Maade