KjøbenhavnsSkomagerlav

I en nedad gaaende Tid.

127

magerlavet paa denne Tid, skal her endnu fojes nogle en­ kelte Træk. Havde de trykkede Krigstider bragt Lavet Tab, bragte de det ogsaa noget Arbejde. Hæren trængte til Fodtoj. I 1808 er der Tale om et mindre Parti Sko, som Lavet overlager for 8 Mk. Parret, idet det dog bemærker, at Pri­ sen burde være 9 Mk., og i 1812 er der Tale om først 15,000 og derpaa 40,000 Par, der laves til 5 Rd. Parret, naar Svendenes Syion sættes til 9 Mk. Parret paa Værk­ sted og 2 Rd. ud af Huset. Lavet var om sig efter Ar­ bejde, og saa søgte det ogsaa at holde Uberettigede borte fra at gjore Fodtoj. Der findes i Tidens Lovgivning Ud­ talelser om, at Kjendetegnet for det Fodtoj, der var for­ beholdt Skomagerne, bestod i, at det var syet med Risp (Beg- traad). Men uden Hensyn hertil lagde Lavet i 1839 Beslag paa en Række Pelsstovler, Skindsko og Klædessko hos en Buntmager, en Handskemager og tre Hosekræmmere. Rets­ sagerne, der fulgte efter, faldt imidlertid ikke alle ud til Lavets Fordel; det vandt kun overfor Hosekræmmerne. Forøvrigt skal det endnu nævnes, at Lavet havde gjort Sit for, at den faglige Dygtighed i det blev holdt oppe. I 1816 gjorde det opmærksom paa, at det i 1762 indførte Svendestykke, et Par Mands- eller Fruentimmersko, der syedes med omvendt Rand, var for let, og saa blev det be­ stemt, at Skoene fremtidig skulde syes med opstukken Rand. Overfor Fagdygtigheden har det sikkert kun haft mindre Betydning, at den bekjendte Bogtrykker Jacob Behrend i 1832 udgav en næsten 200 Sider stor Bog »Sko-og Stovle- mageren paa Fagets højeste Fuldkommenhedstrin«; det var en oprindelig paa Fransk affattet Text, som han overførte til Dansk efter en tysk Oversættelse. A f særlig Interesse er det endnu at kunne gjore op­ mærksom paa, at den Stridbarhed, der kom saa stærkt til­ syne i Lavets indre Liv i Aarhundredet for, ogsaa kan paa­ vises i dette Tidsrum. Den viser sig i den ovenfor nævnte