KjøbenhavnsSkomagerlav

Indledende Bemærkninger. 3 var forbeholdt den frie Mand, Slaven maatte gaa med nøgne Fødder. Skoen betegner da Mandens Værdighed. O g det er en i Norden kjendt Skik, at naar en Son »lede­ des i Ret«, d. v. s. legimiteredes eller adopteredes, blev en Sko sat først paa Faderens og derefter paa Sonnens Fod, Sonnen fik Lov til at »stige« i Faderens Sko. Ogsaa heraf er der muligvis ned i Tiderne bevaret uklare Remi­ niscenser. Naar en Felberederdreng blev gjort til Svend, bestod en af Ceremonierne i, at der blev taget Maal af ham til et Par Sko. Ejendommeligt er det ogsaa i det kjøben- havnske Tømmerlav at træffe den Skik, at en aarlig til­ bagevendende Æresgave til Oldermandens Kvinde, til den afgaaende Stolsbroders Kvinde, til Tjenestepigen osv. be­ stod i et Par Sko. Skikken kjendes fra Tiden mellem 1626 og 1763. Skomagerens Arbejde har altsaa fra gammel Tid spillet en Rolle. Der var Forskjel paa Manden med Sko paa Fødderne og Manden uden saadanne. I det daglige Liv maatte man hurtigt og let kunne komme til dette betyd­ ningsfulde og nyttige Attribut. Skomagerne fik derfor Ret til at sælge deres Sko ikke alene fra deres eget Vindue i Huset, hvor de boede, men ogsaa fra en »ret» Skobod, og dette almindelige Udsalgssted, der selvfølgelig maatte ligge centralt, gav ofte Navn til den Gade eller det Torv, hvor det fandtes. 1 Ribe træffe vi en Sudergade allerede noget for 1300. Den nu forsvundne Sudergade i Skjelskør har muligvis været ligesaa gammel. Sudergaden i Helsingør er en anselig Gade ved Byens Torv, Skomagerstrædet i Odense forbinder Albanitorv med Fisketorvet, Skomager­ gaden i Roskilde udgaar som Hovedgade fra Byens Torv, og i Kjøge hedder den vestlige Del af Torvet Suder- eller Skomagertorvet. Skomagerne maa da have været frem­ trædende Haandværkere. Ned i Lavstiden høre vi, at Sko. magerlavet i Kjøbenhavn rangerede hojt, af Haandværkere