KjøbenhavnsSkomagerlav
F ra Kampen mod Næringsloven.
A t t e r og atter var der blevet gjort Angreb paa Lavene. Baade i det sextende og det syttende Aarhundrede vare de bievne hævede — for dog paany at fremstaa; og i det at tende Aarhundrede havde de holdt Stand overfor kraftige An greb af f. Ex. baade Henrik Stampe og den i 1794 nedsatte Lavskommission. Der var derfor i Haandværkerstanden en sikker Overbevisning om, at saaledes vilde det vedblive. Ethvert Haandværk sluttede sig stærkt om sit Lav, og for de kjøbenhavnske Skomageres Vedkommende kan der i saa Henseende peges paa den udholdende Kjærlighed, hvor med Skomagersvenden Andreas P. Jacobsen udarbejdede sin omstændelige »Vejledning for Oldgesellerne i det kjø benhavnske Skomager-Svende-Broderskab ordnet i Begyn delsen af Aaret 1843 efter de da gjældende Anordninger, Laugs-Artikler og Vedtægter«, et haandskrevet Opus i Kvart paa 117 Sider, der har været til Nytte for Oldgesel efter Oldgesel. O g saa kan der ogsaa peges paa de Legater, som Skomagermestere nu begyndte at skjænke deres Lav. Skomagermester Nicolai Hagh gav det i 1826 1400 Rd., hvis Renter skulde komme Lavets Fattige tilgode, og i 1846 fulgte Oldermand Carl Meyer efter med et Legat paa 800 Rd., som han i 1852 forøgede til 1000 Rd., A lt til Fordel for Beboerne af Lavets Boliger i den tidligere nævnte Haandværkerstiftelse.
Made with FlippingBook