KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Kampen mod Næringsloven.

131

Der er ingen T v iv l om, at baade Mestere og Svende med virkelig Glæde have deltaget i det store Tog, som den 2. Juli 1841 bragte den daværende nyformælede Kron­ prins Frederik (den senere Frederik VII) og hans Brud en Lykønskning. Det var jo væsentlig et Haandværkertog, og saa var Skomagerlavet tilmed nu helt igjennem dansk, saaledes som det oplyses i 1848, da der ogsaa blandt Kjø­ benhavns Skomagersvende var et Ønske oppe om, at alle tyske Svende maatte blive udviste af Byen. I en Skrivelse til Lavet gjorde Magistraten gjældende, forøvrigt i fuld Overensstemmelse med Oldermanden Carl Meyer, ikke alene at der var Mangel paa Skomagersvende i Kjøben- havn i Anledning af Leverancerne til Armeen, men ogsaa at Lavet kun talte 20 å 30 tyske Svende, hvad der jo var meget lidt imod Svendenes samlede Antal, c. 900. Men selvfølgelig maatte Skomagersvendene være med ved denne Lejlighed, som de vare med i 1835, da det gjaldt om at protestere mod Forbudet om, at danske Haandværkssvende ikke maatte besøge Steder, »hvor Associationer og For­ samlinger af Haandværkere taales«. Der fremkom i den Anledning en Adresse underskreven af 1036 kjøbenhavnske Svende, af hvilke 124 vare Skomagere, og den Gang støt­ tedes Lavssvendene af Tidens hele liberale Opposition, der senere som Regeringsparti i Overensstemmelse med Grund­ loven førte det dræbende Slag mod de igjennem saa lange Tider bestaaende Lav. Selvfølgelig gjorde Lavene Mod­ stand, men inden vi nedenfor, særlig set fra Skomager­ lavets Synspunkt, i Korthed skitsere denne saa ofte omtalte Bevægelse, skulle de sidste Tal fra Politiets Generaltabeller vedrorende Talrigheden af dette Lavs Medlemmer her hid­ sættes*; disse Tal, der ere en Fortsættelse af Tallene ovfr. S. 129, forsvinde med Lavene.

* Tallene for 1849 og 1850 ere dog tagne direkte fra Lavets Arkiv.