KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Kampen mod Næringsloven.

133

C. F. Lier blev strax Medlem af dens Repræsentantskab, i 1843 dens Bestyrelse, og fra 1847 til 1852 var han For­ eningens Formand. Medlem af dens Repræsentantskab blev (1842) tillige Skomagermester P. Lindberg, der gjorde sig bemærket som en meget ivrig Forslagsstiller, og i saa Hen­ seende kan ogsaa nævnes Skomagermesterne H. S. Most, C. N. Lund og J. P. Mouritzen. Men mærkeligt nok støder man ikke paa Oldermandens Navn. Jakob Nymann, der kom istedenfor den suspenderede Johan Hoff og ikke var vel lidt, afgik som Oldermand i 1820, saa blev han Læderhandler. Peter Diderichsen, der paa Lavets Vegne førte Proces med ham, var heller ikke længe Older­ mand, men saa kom O le Holthe, der sad roligt i ni Aar (1822- 31) og Andreas Loheber, der fungerede i syv Aar (1831-38). Loheber skildres som en Mand af den gamle Skole, der satte sin Bestilling som Oldermand hojt og strengt holdt paa Lavets Rettigheder. Han traadte op mod Lavets Kon­ kurrenter mellem Buntmagerne, Handskemagerne og Hose­ kræmmerne, jagede ikke ugjærne Fuskere og mente, at der hørte en »Traktering« til, naar Nogen blev Mester; det blev da udfundet, at der var en eller anden »Geburtsdag«, der maatte fejres af de vedkommende nye Mestere, d. v. s. paa deres Bekostning, og saaledes at Oldermanden anordnede, hvem der skulde indbydes, først det bestemte Antal Lavsmestere, der denne Gang stod for Tur, og dernæst nogle Oldermanden nærstaaende Mestere, der altid kom med og derfor fik Navnet »Ædemesterne«. Det endte imidlertid desværre med, at Oldermanden som sindssyg maatte indlægges paa St. Hans Hospital. I November 1838 blev A. O . Dorff konstitueret i hans Sted, men han var kun Oldermand i eet Aar lige som Efterfølgeren P. Rudolph Schmidt, under hvem der rejste sig en Opposition mod den ovenfor omtalte »Trakte­ ring« , og saa fik Lavet endelig en Oldermand, der siges ret at have været efter dets Sind, Skomagermester Carl