KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Kampen mod Næringsloven.

13 6

Deltagelse i Haandværkerforeningens Kamp imod den kom­ mende Næringsfrihed, skal her dog først endnu meddeles, at havde Tiden skabt nyt Liv i Mesternes Rækker, var det Samme ogsaa Tilfældet for Svendenes Vedkommende. Ogsaa de vilde saaledes have en egen Stiftelse, og de opnaaede det. Efter at der i nogle Aar var indsamlet ugentlige Bidrag til Oprettelsen af en saadan, kjøbte Svendebroderskabet i 1858 en Grund paa Gasværksvejen, og allerede Paaske-Flyttedag 1859 traadte Stiftelsen i Virksomhed, saa dygtigt arbejdede den dertil nedsatte Komite, der bestod af Svendene A. Tonnesen, M. Michelsen, C. Jensen og N. Nielsen suplerede med den fungerende Oldgesel og Lavets Oldermand. Den i 1840 nedsatte Lavskommission, der gav et væsent­ ligt Stød til, at Haandværkerforeningen blev oprettet, for­ hastede sig ikke. Forst efter syv Aars Forløb offentlig­ gjorde den en Betænkning, der foreslog nogle mindre Ændringer i de bestaaende Forhold, men forøvrigt ønskede, at Lavsindretningen skulde vedblive, dog saaledes at det efter 20 Aars Forløb paany skulde overvejes, om den frem­ deles skulde bestaa. Ændringerne gik bl. A. ud paa, at enkelte helt smaa Lav skulde ophæves, at nogle beslægtede Lav skulde forenes, at Svende- og Mesterprøverne paa for- skjellige Punkter skulde revideres, samt at en Svend efter at have arbejdet som saadan, som Regel i otte Aar, skulde kunne blive Frimester. Herimod udsendte Haandværker­ foreningen i 1848 et lille Skrift »Haandværksstandens Be­ mærkninger«, der væsentlig bestod af de fra 32 Lav ind­ hentede Erklæringer, hvoriblandt da ogsaa en Erklæring fra Skomagerlavet, og i den gaar Oldermanden Carl Meyer sammen med Lavets Bisiddere og Repræsentantskab særlig imod Forslaget om paany at indføre Frimesterskabet. Er­ klæringen gjor opmærksom paa, at hvis Forslaget blev taget til Følge, vilde henved 500 Skomagersvende være berettigede til strax at blive Frimestere, men dertil var der absolut