KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Kampen mod Næringsloven.

I4 I

andre Lav just paa det samme Sporgsmaal faldt tilfoje, holdt Skomagerlavet sig stift. Endnu saa sent som i 1856 havde Lavet faaet sit Mester­ stykke forandret. Det skulde nu bestaa i Forfærdigelsen af et Par almindelige Stovler og et Par Læder-Damesto vier eller Sko; de almindelige Stovler skulde være mindst 14 Tommer lange i Skafterne med Tunge i Forskoen og Naat paa Siderne samt spannede udvendigt med Stikning foroven og opstukken Rand, og Damestovlerne eller Dameskoene skulde være med Læderhæl eller Kile samt med hvid eller gul opstukken Rand. Det var Lavet umuligt endnu at slippe Tanken om, at en Prøve var nødvendig for at blive Medlem i det og komme til at nyde godt af alle dets Goder, som slet ikke vare saa smaa. I et Bilag til Kjøbenhavns Regnskab for 1860 gives der en Oversigt over de kjøben- havnske Lavs Virksomhed i Aarene 1855-59, og af den ses det, at Skomagerlavet (Mesterladen og Fattigkassen) i de nævnte Aar havde haft en gjennemsnitlig Indtægt af c. n 50 Rd., dets Ligkasse af c. 3050 Rd. og dets Stiftelse af c. 800 Rd., hvilke Beløb for den allerstørste Del vare anvendte til Un­ derstøttelser; den 31. December 1859 havde den almindelige Mesterlade en Beholdning af 2870 Rd., Fattigkassen laa inde med 2520 Rd., Ligkassen med 20,000 Rd., og Stiftelsen ejede c. 13,000 Rd. Syntes Skomagerne umuligt at kunne finde sig til­ rette i de nye Forhold, der begyndte med 1862, kom de dog ganske naturligt med senere. Deres lidt stridbare, re­ flekterende Natur kunde kun ikke strax boje sig. Sko­ mageren er, som tidligere fremhævet, en selvstændigt tæn­ kende Haandværker, og i denne Sammenhæng skal der da her til Slutning mindes om nogle O rd, som den oftere ovenfor omtalte Skomagermester J. P. Mouritzen skal have udtalt: »Du skal altid have Papir og Blyant hos Dig, naar Du sidder og arbejder, for saa kommer de bedste Tanker