KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Kampen mod Næringsloven.

142

frem; tag da Papir og Blyant og skriv Tankerne op, senere kan Du samle dem.« Den til sit Arbejde flinke, men ikke saa lidt koleriske J. P. Mouritzen, der havde aabent O je for Toldforholdenes Betydning for Skomagerens Haandværk, der skrev en Bog til Forsvar for Lavenes Bevaring, der i Skomagermester-Foreningen holdt Foredrag om Kjøbenhavns heltemodige Forsvar i 1659, og som var kirkelig paavirket i grundtvigsk Retning, kan sikkert opstilles som en god Type for en rigtig Skomager fra en nu forsvunden Tid. I Haandværkerforeningens Medlemsblad for 1905 kan læses nogle Optegnelser, han har efterladt sig, om hans Barndom og første Ungdom. Her skal endnu til Karakteristik af Datidens Skomagere oplyses, at den ovenfor nævnte Skomagermester og Oberst i Borgervæbningen C. F. Lier som ung Sekondløjtnant duellerede med en Livjæger, da hans Haandværkerære var bleven krænket; at han udviklede sig til en statelig Mand med et noget bydende Ydre, og at han i 1858 naaede at blive valgt til Rigsdagsmand i Kjøbenhavns syvende Kreds, han var Medlem af Rigsdagen fra 1858 til 1861. De to her nævnte Skomagere vare begge Skomager- sonner og vare begge fødte i Kjøbenhavn, Mouritzen i :797 (L 1868) og Lier i 1806 (*j* 1880), den første var af jysk, den anden af norsk Afstamning.