KjøbenhavnsSkomagerlav

Indledende Bemærkninger. 5 at han . 1 370 ved Rudau sejrede over de hedenske Littauer. Da Fanebæreren var falden, greb Skomageren Hans fra Sagan Banneret og førte Hæren til Sejr, en Sejr, som han betalte med Tabet af sit ene Ben. Her i Landet har man kjendt den samme Udvikling. Ordsproget lyder jo: »Han agter ej mer om sit Liv end en forvoven Skomager«. O g Holberg skjæmter med, at Skomagerne elske at høre Trompeters Lyd. De ville høre dem ved deres Brylluper. Men i »Barselstuen« lader han Troels indlede sin Omtale heraf med de O rd : »Vedst Du ikke, at gemene Folk er allerprægtigst«, og herved røber han, hvad sandt er, at Skomagerne trods al aandelig Ud­ vikling, trods deres Livlighed og Kjækhed altid i den al­ mindelige Bevidsthed har staaet som kun uformuende Smaahaandværkere. I den Retning peger Ordsproget »Klokken er kun for Skomagere og Skrædere«. De paagjældende Haandværkere vare strengt bundne til deres Arbejde. O g Skomagernes ringe Kaar antydes yderligere, naar det hedder: »Skomage­ ren lapper Andres Sko og gaar selv barfodet«, »Skomageren har selv de daarligste Sko«, »Skomagerens Kone maa selv gaa i pjaltne Sko«. O g de smaa Kaar synes at have sat mindre heldige Spor hos ham, bl. A. i en langsom Forret­ ningsgang: »Med det Snareste, d. e. om tre Uger, siger Skomageren«, »Det har ingen Hast, sagde Skomageren, han aad Velling med sin Syl«. Ordsprogene strejfe endog ind paa en Antydning af, at Skomagerne kunne være min­ dre redelige: »Det er ærligt at sy Sko, naar Læderet ikke er stjaalet«. Ja det hedder: »Skomager, Skomager bliv ved din Læst, til Helved kommer Du ganske vist«, men her er det formentlig kun Forbindelsen med den usalige, altid vandrende »Jerusalems Skomager«, der gjor sig gjældende; over ham hvilede jo Herrens Forbandelse. Herved skulle vi dog ikke dvæle, Skomagernes gode