KjøbenhavnsSkomagerlav

Den nye Tid. 155 Fest, og det var kun en mager Erstatning, at han paa den ovennævnte Generalforsamling kunde overrække Sølv­ pokalen. Sagen fik forøvrigt et Efterspil, der viste, at der Intet havde været at holde Fest for. Aaret 1483 i Seglet er ikke oprindeligt. Der kjendes Aftryk af det, hvori Aars- tallet ikke findes, og afset fra Indskriften paa Seglstemplets Kant (s. ovfr. S. 12) vides der Intet om Lavet, der kan hen­ føres til det nævnte Aar. Lavet maa ganske sikkert be­ tragtes som en hel Del ældre (s. ovfr. S. 10). Herefter vedtog en Generalforsamling i Januar 1884, at den Pokalen givne Indskrift skulde forandres; med en ny Indskrift skulde den første Gang bruges, naar Lavet i 1887 kunde holde 25 Aars Fest for dets Nyorganisation i 1862. Paa den i og for sig kjonne Pokal med en Danmarksfigur paa Laaget staar der nu: »Aar 1883 overraktes denne Pokal som Gave til Sko- magerlauget i Kjøbenhavn af dets Bestyrelse og Re­ præsentation til Brug ved festlige Lejligheder og til Op­ bevaring af Laugets gamle Segl«, derpaa kommer 5 Bestyrer­ navne og 33 andre Navne. De fem Bestyreres Navne ere: S. N. Knapp (Oldermand), P. Hansen, C. V. Fulbius, J. P. Poulsen og P. Hansen. Der var den Gang to Skomager- mestere P. Hansen i Bestyrelsen, den ene boede paa Nørre­ gade, den anden i Gothersgade, og det er særlig den Første, der oftere forekommer i Lavets Historie. Istedenfor Knapp blev Skomagermester Anton Hansen valgt til Oldermand. Fra 1877 havde han været Medlem af Repræsentantskabet, men ingensinde haft Sæde i Be­ styrelsen, hans Valg maatte derfor betragtes som et Udtryk for, at man i ham ventede at finde just den Oldermand, man vilde have, og Tiden viste, at man ikke havde taget fejl. I den bevægede T id , der nu begyndte, virkede han med Fasthed og Myndighed, Aar for Aar blev han derfor ogsaa gjenvalgt; han sad endnu som Oldermand, da han i September 1906 afgik ved Døden, og beklædte altsaa denne