KjøbenhavnsSkomagerlav

i 6 o

Den nye Tid.

bagetræden. Istedenfor- ham valgte Lavet saa dets O lder­ mand, og da kort efter Hartvigs to Kolleger ogsaa udtraadte — de erstattedes af P. Hansen og Valdemar Lassen — stod den kjøbenhavnske Bestanddel af Bestyrelsen, da Skolen be­ gyndte sit tredje Aar som en helt ny. Men forsaavidt kom der nu Ro i Forholdene, som Oldermand A. Hansen fra nu af til sin Død stod som den samlede Bestyrelses Formand. Roen var imidlertid dog ogsaa kun forsaavidt. Den Undervisning, Eleverne fik, gik væsentlig ud paa at gjore dem til dygtige »Bundere«, og Arbejdet, de maatte skaffe sig, for at Skolen i det Hele kunde gaa, var ikke altid det, der gavnede Undervisningen bedst. Der var meget, der kunde ønskes ændret. Naadling og Tilskæring var saaledes to Fag, der formentlig burde optages, samtidig med at Skolen helst maatte omformes til at være selvproducerende, og saa var Kalkulation og Bogføring endelig Discipliner, der afgjort burde medtages eventuelt ved den tekniske Skoles Hjælp. Der fremkom et Forslag herom fra Redaktør Jens Kristensen; Oldermand Hansen modtog det med Sympati, og hele Fagskolens Bestyrelse sluttede sig til det. Paa Møder i Lavet og de to Centralforeninger skulde det saa forelægges i Sommeren 1890, men — det kom væsentlig ikke længere end til en meget stormende Generalforsamling i Skomagerlavet den 28. Juli. Den tog helt Livet af det. Der synes at have været Lidenskab i Fagskolesporgsmaalet, samtidig med at man saa forskjelligt paa det. Skulde der kun paa Skolen uddannes Svende med særlig Dygtighed i en enkelt Retning, eller skulde den gaa videre og lægge an paa at uddanne dygtige fremtidige Mestere? Den til­ sigtede Udvidelse blev herefter ikke gjennemført, og En og Anden er muligvis bleven støttet i sin Anskuelse om, at dette var det Rette, derved at tyske Skomagere just pad denne Tid begyndte at værdsætte de danske Arbejdere, der mødte med Skolens Afgangsbevis. I 1891 besøgtes Skolen