KjøbenhavnsSkomagerlav

Den nye Tid.

172

væsentlig kun er at berette om to Begivenheder. Lavet har faaet nye Love og Haandskomagerne en ny Priskurant. De nye Love, der vedtoges den 30. December 1907, ere i og for sig ikke nogen stor Begivenhed. Der blev forandret og tilfojet Noget i de gamle. Naar de nævnes her, er det da ogsaa kun for at fremhæve, at man i dem blev staaende ved stadig at fordre, at den, der vil være Medlem af Lavet, skal »godtgjore at være oplært i Haand- skomageriet«, og ved stadig at holde paa en ved Lavet aflagt Svendeprøve. Trods en i den første Paragraf fore­ tagen Forandring maa det derfor siges, at Lavet vedblivende fører Skomageriet i sit Vaaben, hvad der er i god O ver­ ensstemmelse med hvad der skete, da Priskuranten af 1899 den 31. December 1906 blev opsagt af Skotøjsarbejdernes Forening til den 1. April 1907. Aaret for var der blandt Svendene stiftet en »Haandskomagernes Fagforening«, og sammen med den enedes nu Lavets Arbejdsgiver-Afdeling allerede den 28. Februar 1907 0111 en ny Priskurant, hvis Varighed sattes til den 31. Marts 1910. Men at noget Saadant kunde ske, var ganske imod Skotojsarbejder- Foreningens Ønske og vakte derfor dens storste Harme. Det kom i den Anledning til en heftig Polemik mellem de to Foreningers Ledere, Laurids Jorgensen for Skotøjs­ arbejderne og August Larsson for Haandskomagerne, der endog udsendte to Numre af et eget Blad »Fagblad for Haandskomagere« (1907), Skotøjsarbejder-Foreningen er­ klærede nemlig Strike hos Haandskomagermesterne fra den 1. April, den betragtede Haandskomagersvendene, der selv­ følgelig vedblev at arbejde, som Skruebrækkere. Den kaldte dem haanende for de »gule« Svende, vel fordi de væsentlig beskjæftigedes med gult Fodtoj, men den opnaaede intet positivt Resultat. Haandskomageriet havde sine egne Inter­ esser, baade for Svendene og Mesterne, og de bleve her sejrrigt sat igjennem.