KjøbenhavnsSkomagerlav

I Katolicismens Tid.

F ø rste Gang vi høre Tale om kjøbenhavnske Sko­ magere, er i Erik Menveds Dage. Kjøbenhavns Herre, Bi­ skopen af Roskilde, der paa den T id hed Johan Krag, gav 1294 Byen en Stadsret, efter hvilken der forøvrigt næppe har været noget stort Haand værkerliv at lovgive om. Ho­ vedbestemmelsen i denne Retning er, at de i Byen Fødte, der ville udøve »et Haandværk som Skomagere, Skindere o. s. v.«, kunne gjore det mod at betale en Øre til Bispens Foged og en Ø re til Byen. Herefter har der aabenbart ingen Lav været i Kjøbenhavn og sikkert kun faa Fag, der have været drevne haandværksmæssigt, Husfliden var endnu dominerende. Som Haandværkere nævner Stads­ retten foruden Skomagere og Skindere i en senere Para­ graf endnu kun Bagere. Men at Skomagerne nævnes først mellem Byens Haandværkere, viser formentlig, at særlig de have haft Betydning den Gang, hvilket formentlig yder­ ligere bekræftes derved, at Stadsretten indeholder endnu en Bestemmelse 0111 deres Virksomhed. V i formeligt nødes til at lægge Mærke til dem. Det er nemlig, som om Stadsretten bliver betænkelig ved de haandværksmæssigt optrædende Skomagere, de kunde muligvis genere Hjem­ menes T ilvirkning af Barnesko, og det maatte de ikke. Derfor bestemmes det da, at den, der vil gjore Barnesko, skal kunne gjore det uden at betale Noget derfor, hverken