KjøbenhavnsSkomagerlav

I Katolicismens Tid. 13 gerne holdt paa deres Priser, og saa hævede den vrede Konge i November 1507 alle Landets Skomagerlav. Alle og Enhver fik Lov til at gjore Sko og Stovler, der ind­ førtes fuld Næringsfrihed paa dette begrænsede Omraade. Men — kort efter stod Skomagerlavene i fuldt Flor igjen. Skomagerne synes ikke at have ladet sig forknytte. A lle­ rede Aaret efter kunde Skomagerne i Odense møde med nye Lavsartikler, og Skomagerlavet i Kjøbenhavn gik i deres Fodspor. Under 4. Oktober 1509 fik det Artikler af Kong Hans. Efter dem stod Lavet med Eneret til at gjore alt Sko­ magerarbejde i Kjøbenhavn, ja Eneretten strakte sig over en Omkreds to Mil ud fra Byen, den havde altsaa et Læ­ bælte, og saa maatte endda Ingen indføre Skotoj til Sa lg Byen, hverken paa Torvedage eller ved Markeder. Men saa skulde Skomagerne ogsaa til Gjengæld holde rimelige Priser og gjore godt Arbejde; hver Løverdag skulde to Mestere gaa omkring til alle Lavets Medlemmer for at syne, hvad de gjorde, fandt de nogen »ond Gjerning«, skulde de forelægge Lavet det paagjældende Arbejde til Bedømmelse og Straf. Lavet stilledes i det Hele hojt. Den, der vilde være Medlem af det, skulde godtgjore, at han var ægtefødt og havde et godt Rygte, han skulde desuden have arbejdet i to Aar hos en af Byens Mestere, og endelig skulde han som Mesterstykke gjore et Par gode Stovler og tre Par gode Sko. Tre Gange skulde han »æske« Lavet. Første Gang skulde han give en Tønde 01 og fornemme Lavets Stemning overfor sig. Anden Gang gjaldt det igjen en Tønde 01 , hvorefter Mesterstykket skulde gjores; og var det antaget, kom den sidste Æskning, ved hvilken han maatte stille to Lavsbrødre som Borgen for sig. Nu gjaldt det ikke alene 6 Sk. til Lavshuset (»Huspendinge«) og 4 Mk. til Lavets Messer og Gudstjeneste, men Afholdelsen af en »Igangskost« d. v. s. et Indtrædelsesgilde, ved hvilket han