KjøbenhavnsSkomagerlav

I Katolicismens Tid. Bøderne lød som Regel paa 01 , hvad der selvfølgelig kunde have sine Skyggesider, men det maa ikke derfor overses, at der laa en ikke ringe opdragende Tendens i Artiklernes Bestemmelser, i god Samklang med at enhver Broder ved sin Igang skulde yde et Beløb til Messer og Gudstjeneste, og i denne Retning paavirkedes Brødrene stadigt. Døde en af dem, gjaldt det en Sjælegave til Mes­ ser for den Afdøde, ikke at tale om at enhver af Brødrene skulde udrede sin Del af, hvad Begravelsen kostede (yde Ligskud), og desuden skulde han følge Liget til Kirken og derfra til Graven. Det Kirkelige spillede en væsentlig Rolle. Da Skomagerlavet i Præstø fik Ret til at gjen- opstaa i 1 510, skete det, som det hedder, for at Messen og Gudstjenesten, som Lavet havde indrettet ved St. Nikolajs Alter i Byens Kirke, kunde »blive ved Magt«. Lavet i Kjøbenhavn glemte da heller ikke det saa kaldte SkomageL alter i Fruekirke. Da Kirken paa denne Tid prydedes med et hojt Spir og derfor trængte til Penge, meldte Lavet sig som Kjøber til den Gaard i Tyskemannegade, som Kanniken Hans Cortsen i 1434 havde skjænket til dette Alters Messer, og i September 1517 skjødede Kapitlet Gaarden til »de beskedne Mænd i Skomagerlavet, som ere Patroner og Prokuratorer til det nævnte Alter«. Ogsaa et andet Sted kunne vi følge Lavet. Dets oven­ nævnte Segl findes under et Pergamentbrev af 17. Februar 1525, hvori fjorten kjøbenhavnske Lav, samlede paa Raad- huset, anmode Byens Borgemestere og Raad 0111 hos Kong Frederik I og Biskop Lage Urne i Roskilde at opnaa, at Serritslev Mark blev overladt Kjøbenhavn til Overdrev og Græsgang. For Skomagerne ere Underskriverne Niels Ja­ cobsen og Jens Truelsen, og da Lavet efter dets Artikler kun havde een Oldermand, maa vel Niels Jacobsen være dets Oldermand og Jens Truelsen dets Lensmand, en saa- dan Embedsmand nævnes nemlig i Artiklerne. En »Lens