KjøbenhavnsSkomagerlav

I Katolicismens Tid.

1 6

mand« forekommer ogsaa i Skomagerlavene i Odense og Aalborg ligesom i et Par andre samtidige Lav. Forøvrigt var Skomagerlavet i Kjøbenhavn næppe nu saa fremtrædende, som vi tidligere have set det. Udvik­ lingen havde bragt andre Haandværk frem, og i en Liste over Byens vaabenføre Mandskab fra omtrent 1510 træfle vi kun 11 Skomagere, medens den nævner 20 Bryggere, 20 Tømrere, 16 Skrædere, 11 Smede, 10 Bagere o. s. v . ; de 11 Skomagere havde tilmed kun 16 Svende, 3 arbej­ dede alene, 2 med hver een Svend, 4 med hver to og kun 2 med hver tre Svende. O g saa er det et Sporgsmaal, om der var virkelig Ro i Datidens Lavsforhold. 1507 vare alle Landets Skomagerlav bievne hævede, fordi de tog for hoje Priser, 1526 hæver Frederik I ikke alene Landets Skomagerlav men alle Landets Lav, væsentlig maaske af samme Grund. Da Lavene have vakt Tvedragt og U ly­ dighed blandt Almuen, hæver Kongen dem alle, intet Lav maa bestaa, hvad enten det er »et Skrædergilde, et Smede­ gilde eller noget andet Gilde eller Lav«, deres Medlemmer maa kun være »i Gilde og Lav med Borgemestere og Raad«, der hvert Aar ved St. Valborgsdag (den 1. Maj) skal bestemme, hvor dyrt de maa sælge deres Tilvirkning, og Enhver, der vil drive et Flaandværk i en By, skal kun betale en rhinsk Gylden til denne og ikke besværes med at gjore nogen Kost, dog skulle Haandværkerne i Byen »forfare«, om han er god for sit Haandværk, det vil sige, om han kan det. Hermed skulde altsaa alle Lav være sat ud af V irk­ somhed, men der er flere end eet Bevis for, at saaledes skete det ikke. Lavene vedblev trods Kongebudet, og saa­ ledes formentlig da ogsaa Skomagerlavet i Kjøbenhavn. Men sikkert er det, at alle Tidens Lav paa eet Omraade lidt efter lidt fik en anden Karakter. Reformationen af- blegede deres kirkelige Indhold og Optræden, hvad der