KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Lavets Opløsning i 1526 til t 6 i 3 .

23

ger. Forøvrigt var Lavet i den nordiske Syvaarskrig sik­ kert stærkt optaget af at sy Stovler til Hæren. I Oktober 1563 vil Kongen, at enhver Skomager skal gjore ti Par stakkede Knæstovler, der skulle uddeles til Knægtene i deres Lon og bruges paa det forestaaende Vintertogt; sam­ tidig skulde enhver Skomager levere ti Sække af tyndt Smurtlæder eller Kalveskind, hver Sæk en Alen bred og tre Kvarter dyb med en stærk Sammentrækningsrem for­ oven. I September Aaret efter lægges det alle Landets Kjøbstæder paa Smde at befale Skomagerne at gjore Sko og Stovler, der kunne sendes til Lejren og sælges til Krigs­ folket. Paa den T id har Kongemagten sikkert gjærne villet staa i venlig Forbindelse med Kjøbenhavns Skomagerlav, og endnu i 1584 er Forholdet saaledes. Frederik II ud­ steder i dette Aar et Brev om, at Landsbyskomagere ikke til Forhandling maa føre Sko og Stovler til Kjøbenhavn, og at Bønderne omkring Byen ikke indbyrdes maa lade gjore og sælge Sko eller Stovler til Forprang. Men der begynder at lyde ligesom en anden Tone i Kjøbenhavns Magistrats Vedtægt fra omtrent samme Tid. Det kan kun være Skomagerne kjært, at Slagterne i den fik Ordre til kun at sælge Huderne af de Kreaturer, de slagtede, til »bo­ siddende Skomagere her i Byen«, men noget anderledes forholdt det sig sikkert, naar det derefter lægges Skoma­ gerne paa Sinde ikke herefter at bruge russisk Læder til deres Sko og Stovler, »ti det holder intet for Vandet, og Folk bliver forraadt med det«. Magistraten indskærper desuden, at det i Lavets Artikler paabudte ugentlige Efter­ syn hos alle Lavets Medlemmer ved to Mestere ufravigelig maa finde Sted, saaledes at hvad de finde af daarligt A r­ bejde ikke som tidligere skal bringes for Lavet, men til Kongens Foged, der sammen med Byens Kæmner skal træde straffende op. O g saa sætter Magistraten endelig