KjøbenhavnsSkomagerlav

29

Garveriforhold og nye Artikler.

ligere nævnte Skomager Didrik von Nus skal have været den Første, der beredte Pundlæder her, og den Barkmølle, han sammen med en anden Skomager fik Ret til at an­ lægge i 1599, skulde selvfølgelig skaffe dem Bark til deres Garvning. Naar der nu optraadte særlige Læderberedere, har dette næppe været efter Skomagernes Ønske, de vilde ganske sikkert ikke have deres Haandværk revolutioneret. O g da Kristian IV i 1.635 gav Læderberederne i Kjøben- havn Monopol paa at berede »Pundlæder, Overlæder og Basan«, saaledes at dog Skomagerne fik Ret til at garve til eget Brug men ikke til Salg, viste Skomagerne sig alt Andet end lovlydige. Kampen mellem de to Haandværk var begyndt noget for. Da Garverne i 1633 havde faaet Tilladelse til at drive en Vejrmølle udenfor Norreport som Barkmølle, sluttede sex Skomagere sig sammen for ogsaa at skaffe deres Haandværk en Barkmølle. For 500 Rd. erhvervede de en noget forfalden Mølle ved Værebro mellem Frederikssund og Roskilde, to af dem, Gert Henriksen og Villum Klink- hammer fik i 1634 »paa menige Skomageres her samme­ steds deres Vegne« Kongens Skjøde paa Møllen med Ret til at flytte deri til Norrebro, hvor den ogsaa blev opsat, omtrent hvor Guldbergsgade Nr. 3-5 nu ligger. Men dette kostede Penge, og da Skomagerlavet, hvem Møilen atter og atter blev tilbudt, afslog at overtage den, vidste Skomagerne, der havde faaet den tilskjødet, ikke deres levende Raad. Men saa bleve de hjulpne af — Gar­ verne. Under 15. Oktober 1635 udstedte Kristian IV et nyt Skjøde til Læderberederne Anders Pedersen og Lam­ bert Galde paa den Mølle, »som Vi Skomagerne her udi Byen paa nogle Aars Tid naadigst bevilget haver«. O g Garverne synes fuldstændigt at have vundet et Par Sko­ magere, saaledes at de helt gik over til det nye Haand­ værk, hvad deres Fagfæller lod dem høre i en Retssag,