KjøbenhavnsSkomagerlav

Garveriforhold og nye Artikler.

været saa trykkende, som de skildredes i Andragendet. Skomagerne vedblev stedse at garve. Da otte Skomagere — Hans Goyte Grove (eller Grave), O lu f Bentsen, Lorents Suede, Simon Kongerbe, Mads Madsen, Soren Jensen, Jo- kum Wieland og Peter Banniche — i 1650 paa Grund af Fæstningsværkernes Udvidelse bleve berøvede deres Garver­ plads, tilskjøder Frederik III dem strax en anden udenfor Vesterport omtrent ved det nuværende Bagerstræde. O g skjondt denne Plads efter 1660 blev lagt ind under Dron­ ningens Enghave, høre vi dog til helt ind i det attende Aarhundrede om at Skomagerne have en Gaverhave, som Skomagerlavets Medlemmer maatte betale til. O g Sko­ magerne bleve ikke staaende ved kun almindelig Garvning. Fire kjøbenhavnske Skomagere, Hans Goyte Grove, Jokum Wieland, Ditmar Lorentzen og Michel Maes, fik ligeledes i 1650 Privilegium paa Oprettelsen af et Karduansberederi med sexten Aars Eneret og med sex Aars toldfri Indførsel af alle Slags Bukkehuder. Skomagerne have absolut ikke været rent forarmede, saaledes som det let kan paavises. T i selv om vi ville se bort fra Kristian IV ’s Skomager Jokum Gardeling, der 1643 i Kraft af sin Særstilling som Fremmed og som den, der ikke forstod Landets Love, blev fritagen for alle borgerlige Bestillinger, saa var det dog ikke af den Grund, at han kunde kjøbe Oxehuder af Hof- marskalken og staa som Ejer af en Gaard paa Kjøbmager- gade. Sligt kunde almindelige Skomagere ogsaa. Michel Maes kjøbte i 1650 endog to Grunde til Bebyggelse; Jo­ kum Wieland, der i 1658 var Skomagerlavets Oldermand, ejer et Hus i Klosterstræde og faar i 1664 sammen med en Kompagnon en ny Grund udvist til deres Garveri; Skomager Claus Weboe, der 1659 vælges ind mellem K jø­ benhavns første 32 Mænd, ejer ligesom sin Broder, der ogsaa er Skomager, et Hus i Klosterstræde, og saaledes kunde der blives ved. Skomagerne og Garverne stod ikke