KjøbenhavnsSkomagerlav

34

Garveriforhold og nye Artikler.

maa Lavet ikke vægres ham. Der maa ikke afkræves ham noget Bevis for ægte Fødsel; han skal ikke aflægge noget Mesterstykke, og han maa ikke besværes med nogen Bekostning paa D rik, Gilde eller Gjæstebud. Han skal kun fremvise sit Lærebrev og saa betale i Dl. til Older­ manden, Va Dl. til Skriveren og 8 Dl. til Lavet, halvt til Lavshuset og halvt til Fattig-, Syge- og Begravelseshjælp. Lavet skulde have saa liden Magt som muligt, bl. A. til at holde Nogen ude. O g saa bestemtes det yderligere, at insen Mester maatte have mere end fire Svende, en saadan O ’ absolut Grænse havde ikke været fas-tsat for, men det gamle ugentlige Tilsyn med det Arbejde, der udførtes, skulde vedblive, og paa det at Besigtigelsen bedre kunde gjennemføres, maatte ethvert af Lavets Medlemmer frem­ tidig kun have eet Udsalgssted, nemlig ved deres Bopæl. Hvad en Enke angik, da maatte hun fortsætte sin Mands V irksomhed, saa længe hun sad ugift og forholdt sig ærlig, men hun maatte kun have een Svend og een Dreng. Meget skulde saaledes være ganske anderledes regu­ leret end hidtil, saaledes ogsaa Forholdet til Svende og Drenge. For de Sidstes Vedkommende fastsloges be­ stemte Læreaar, tre Aar, hvis Drengenes Forældre eller Værge kunde betale for dem, men ellers fem Aar, og Me­ steren fik bestemte Pligter overfor Drengen. Han maatte ikke forsomme hans Undervisning, ikke bruge ham til Andet, »end hvad Haandværket vedkommer til Drengens Forbedring«, og efter endt Læretid meddele ham hans lov­ lige Lærebrev. Hvad Svendene angaar, da paalægges det Lavets Oldermand og Bisiddere at beskikke de fremmede Svende, som kom hertil, et vist Sted som Herberge, der skulde gjores kjendeligt ved et udhængt Tegn eller Brædt, saaledes at enhver Mester, der behøvede deres Tjeneste, kunde vide at finde dem. Saa bestemmes det videre, at enhver Svend skulde betale Tidepenge, 2 Sk. fire Gange