KjøbenhavnsSkomagerlav

36

Garveriforhold og nye Artikler.

det forneden mellem de to Helgener ses Aarstallet 1483, er dette en sen Tids uberettigede Tilfojelse (jfr. ovfr. S. 12). Seglet skriver sig sikkert fra en Tid, da Vilhelm Klink- hammer var Lavets Oldermand, hvad der formentlig kan sluttes af en Indskrift paa Seglstemplets Bagside; det maa være ham, der spillede en Rolle, da sex Skomagere i 1634 kjøbte en Barkmølle (s. ovfr. S. 29). Men hvor glade Skoma­ gerne end have været ved paany at have faaet Lav, vare de dog ganske sikkert ikke helt igjennem tilfredse med Lavets Artikler. Mester­ stillingen var ikke tilstræk­ kelig beskyttet. Det var med andre Ord altfor let at blive Skomagermester. De Skranker, som Kristian IV havde nedbrudt, burde i alt Væsentligt rejses paany. I den Retning gik utvivlsomt Tankerne i alle Byens Lav, og det kan da ogsaa vises for Skomagerlavets Vedkommende af det Lidet, vi kjende til det. Inden vi gaa over til at vise dette, skal her blot endnu nævnes, atLavets Oldermand var med, da der i April 1659 skulde vælges »32 Mænd« i Kjøbenhavn, og at Skomager Claus Weboe var en af de fem Haandværkere, der udsaas til at faa Plads mellem disse Kjøbenhavns første Borgerrepræsentanter. Men saa skal det heller ikke forties, at disse 32 Mænd blandt sine Udvalg havde et, der skulde have flittig Indseende med, at »Skomagerne og alle andre Haandværksfolk« ej deres Arbejde over billig Værd opsætte og forhoje; Skomagerne nævnes her først. Det synes forøvrigt, som om Datidens Skomagere ikke saa sjældent have ladet høre fra sig i Klager, som dog