KjøbenhavnsSkomagerlav

Garveriforhold og nye Artikler. 37 ikke alle ere bevarede. Den første Klage, vi kjende noget til, er fra 1651. Den gik ud paa, at der »af adskillige Bonhaser saavel inden som uden Byen skete dem Indpas udi deres Haandværk, dem til største Skade og Afbræk«. Kongen sendte Klagen til Byens Magistrat med Paalæg om, at saadanne Bonhaser skulde afskaffes. Hvad Magistraten gjorde, kan dog ikke paavises. O g nu kom der vanske­ lige Tider, der kulminerede i Kjøbenhavns Belejring, hvor­ efter vi i 1 66 1 se den frie Rigs- og Stabelstad Kjøbenhavn komme Skomagerne imøde, selvfølgelig efter en ny Klage, hvori de beraabe sig paa, at »de ej alene udi forløben Krigs- og Belejringstid store Kontributioner og Indkvarte­ ringer haver udstanden, men endnu maa bære daglig Tynge«. Lavet fik herefter ubetinget Eneret; Ingen, der ikke var Medlem af Lavet, maatte »gjore eller bruge Sko- magergjerning«, og saa blev der desuden rejst det Gjærde om Mesterstillingen, at den, der vilde være Medlem af Lavet, først skulde have arbejdet eet Aar hos en Mester i Lavet. Kun Mestersonner og de, der ægtede en Mester­ enke eller en Mesterdatter, fritoges herfor. O g saa stille­ des endelig Skomagerlavet hojt over Skoflikkerne, der havde faaet Lavsartikler i 1634. De Svende, der vilde være Skoflikkere, skulde »tage deres rigtige Afsked og Skuds- maal fra Skomagerlavet«. Her var en Begyndelse til den ønskede Tilbagevenden til Tilstanden for 1613, og den kom ved Magistratens Hjælp, til Trods for at den i 1660 grundlagte Enevælde utvivlsomt ønskede at føre Lavsudviklingen i frisindet Ret­ ning. Des forunderligere er det derfor, at Skomagerne under 20. Juni 1681 fik nye af Kongen givne Artikler, der gik endnu et Skridt videre paa den i 1661 betraadte Vej. Kommercekollegiet havde foreslaaet Artiklerne allerede i 1679, men de vedbleve at henligge som Forslag, til Sko