KjøbenhavnsSkomagerlav

38

Garveriforhold og nye Artikler.

magerne i Marts 1681 satte sig i Bevægelse med en ny Klage og det med den Virkning, at Artiklerne nn bleve udstedte. Artiklerne fra 1623 havde i dem indgaaet en noje Forbindelse med Bestemmelserne fra 1661, og saa paabød de endvidere, at Ingen maatte nedsætte sig som Mester, for han i Brødrenes Nærværelse havde tilskaaret og forfærdiget et Par Stovler og et Par Sko. Mesterstyk­ kets Gjenindførelse var naaet herved, og saa blev den be- staaende Mesterkorporation yderligere begunstiget ved en Bestemmelse om, at Mestersonner ligesom Mesterenker og Mesterdøtre, »der forsorgedes i et ærligt Ægteskab i Lavet«, skulde nyde dette for halv Betaling. Den eneste Bestem­ melse, der gik i den frygtede frisindede Retning, var den, der gav enhver Skomagermester Lov til at holde saa mange Svende, han kunde og vilde. Saa fandtes der ende­ lig ogsaa en Bestemmelse om Skomagernes Forhold til Garverne. Det nye Garverhaandværks Opkomst gjorde det nødvendigt, og Forholdet ordnedes efter Omstændig­ hederne ganske heldigt for Skomagerne. De fik ikke alene Ret til hver for sig at garve det Læder, de selv behøvede, men ogsaa til at overlade hinanden af hvad de saaledes gar­ vede ; herud over maatte de imidlertid ikke gaa, altsaa ikke sælge til Nogen udenfor Lavet, alt Saadant var forbudt under deres Lavsartiklers Fortabelse. Disse nye Artikler kom dog ikke til at gjælde i lang Tid. I December 1681 udstedte Kristian V en for Lavs­ forholdene gjennemgribende Forordning, der efter sin før­ ste Paragraf syntes at skulle gaa ud paa at hæve alt Lavs­ væsen; i Forordningens Indledning omtales Kristian IV ’s Bestemmelser om Lavene som særlig gode og efterlignel- sesværdige, men derefter gaar Forordningen over til paa en underlig Maade at lade Forholdene vedblive at bestaa, væsentlig som de vare. Alle Lav maatte imidlertid for