KjøbenhavnsSkomagerlav
F ra Enevældens første Tid.
1 en Konsumptions-Forordning af 1661 var der som Skatteobjekter bl. A. regnet ogsaa med de Sko, Stovler og Tøfler, som Skomagerne her i Landet fremstillede. A f hver Mark, de tog ind for dem, skulde der erlægges een Skilling i Afgift, og enhver Skomager forpligtedes samtidig til hver Løverdag »paa hans borgerlige Ed« at indbetale Afgiften paa Akciseboden. Det syntes Skomagerne slet ikke om, og Forholdet blev ikke bedre, da Afgiften i 1667 blev forandret til en Afgift efter Antallet af de Svende og Drenge, enhver Skomager beskjæftigede paa sit Værksted. Akciseforpagteren klagede over, at de kjøbenhavnske Sko magere ikke vilde indgaa paa de Vilkaar, han havde budt dem, og i 1669 paalagde saa Kongen Kjøbenhavns Magi strat at gjore Exekution hos de halsstarrige blandt Me- sterne, der ingen billig Foje havde til at besvære sig eller anstille sig modvillige. Det var een Sag, i hvilken Ene vælden traadte generende op med en uafviselig Afgjorelse, og der var flere saadanne. Hæren krævede Fodtoj. I Juni 1676 beordredes Skomagerne i Kjøbenhavn til strax og uden Forsømmelse at skaffe et Forraad paa 2000 Par Sko tilveje; men det var ikke alene Prøven, hvorefter de skulde sys, men ogsaa Prisen, de skulde leveres til, der bestemtes ovenfra, hvad der kan ses, naar Regeringen i 1710 er in digneret over, at Skomagerne »under sig selv skal have gjort den Aftale ej at ville forfærdige et Par Soldatersko
Made with FlippingBook