KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Enevældens første Tid.

44

han »for de 2 Rd.’s Betaling til Skomagernes Rentepenge og 4 Rd. til Garverhaven skal være befriet«. Trods alle Bestemmelserne i Forordningen af 1681 og i Artiklerne af 1682 havde Lavet altsaa dog vidst at faa Forskjelligt ordnet ganske efter sit eget Hoved. For at forebygge »megen Misbrug og unyttig Bekostning« skulde Mesterstykket efter Forordningen aflægges under Magistra­ tens Tilsyn, men nu høre vi, at det skete »paa Kroen« under »Visiter, Drikken og videre Udgifter«; og uden at blinke gaar Kongebrevet til Magistraten yderligere ud fra, at Lavet ved et nyt Medlems Optagelse krævede Afgifter, som laa udenfor de lovbestemte. Den seje, paa Fortidens Traditioner hvilende Lavsfølelse havde afgjort hjemme i Skomagerlavet, saaledes som det viste sig her, ligesom paa andre Punkter og da ikke mindst i Forholdet til dets tid­ ligere Garveret. Saa vidt muligt burde og skulde den op­ retholdes, selv om Lavet saa maatte yde baade Rentepenge og direkte Tilskud, ti hertil sigtede de nævnte Afgifter. Skomagerne kunde umuligt glemme, at deres tidligere frie Garveret var bleven dem betagen. I Fortsættelse af deres tidligere Optræden herimod havde de derfor i 1665 andraget Kongen om at maatte faa deres gamle Ret tilbage, saaledes at de til Enhver kunde sælge det Læder, de gar­ vede. Tilladelse hertil fik de ikke, men da Statskollegiets Betænkning i alt Væsentlig var dem gunstig, har dette muligvis bidraget til, at de nye Lavsartikler af 1681 og 1682 gav dem nogen mere Ret end Herredagsdommen af 1651 havde gjort. Nu kunde de baade laane og sælge hinanden Læder. Lavet kunde derfor drive en fælles Gar­ verhave, om hvilken vi høre, at den laa i St. Anna Kvar­ ter, først i det nuværende Lille Strandstræde og derefter i den nuværende Adelgade. Med denne Garvervirksomhed for O je blev der endda kjøbt en ny Ejendom, en Gaard paa Kjøbmagergade, helt nede ved Kultorvet, men trods