KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Enevældens første Tid. 47 angaaende Skomagermesternes »Mishandling« af hans Paa- bud om Lavenes Sammenkomster, og det er kun af sær kongelig Naade, at han alligevel eftergiver dem den halve Straf. Bøderne nedsattes med andre Ord til 410 Rd., og denne langtfra lille Sum maatte altsaa udredes. En anden ulykkelig Begivenhed var, at Skomagernes Lavshus brændte, det laa i Endeløsstræde, en blind Gade, der løb mod Nord fra Brolæggerstræde, parallel med Bad­ stuestræde. Oldermand Laurids Erichsen ansøgte i den Anledning i 1686 paa de fattige Skomageres Vegne Kon­ gen om Skattelindring og opnaaede, at Huset i tre Aar blev fri for alle Skatter. Slet saa fattige og smaa, som Skomagerne gjore sig 1 de her nævnte Ansøgninger, have de dog afgjort ikke været. Da Frederik IV under den store nordiske Krig søgte Laan bl. A. hos Kjøbenhavns Lav, kunde Skomager­ lavet i 1710 forstrække ham med ikke mindre end 500 Rd., og deres Lavshus i Endeløsstræde udpeges som et af de Huse, der kunde bruges til Indlægning af de i Kri­ gen saarede, det havde en Sal paa tre Fag, der var lejet ud til Fægteskole. Det tyder heller ikke paa helt smaa Kaar, at de Mestere i Lavet, der stod dets Garverhave nær, som ovenfor nævnt kjøbte en Gaard paa Kjøbmager- gade til deres Garveris Brug. Men just denne Udvidelse gjorde, at det blev en virkelig Ulykke for dem, at Pesten i 1711hjemsøgte Kjøbenhavn. Da den ophørte i 1712, stod der 500 øde Huse i Byen, og i 1714 var der endnu 279 saadanne tilbage. Ejendomspriserne dalede stærkt, samtidig med at den i Skomagernes Ejendomme drevne Garvervirksomhed i væsentlig Grad forringedes. Skoma­ gerne kom til at føle det haardt, men selv i den farlige Sygdomstid er der et Lyspunkt at pege paa. En Sko­ mager Hein Mikkelsen synesi den at have opført sig