KjøbenhavnsSkomagerlav

I stor Gjæld og stor Splid.

58

melse, ti mm Profession kan være nok til mit Forsvar, at jeg baade er ukyndig i at føre Regnskab, som skulde være uden alle Slags Indsigelser og Kritiker af dem, der tillige­ med Professionen idetmindste pretendere at forstaa Regn- skabsmaade, saa og at jeg er en T y sk og ikke det Danske mægtig og derfor maa fidere mig paa min Koncipist eller Skriver«. Krigen føres altsaa nærmest paa anden Haand, ti ligesom den tyske Oldermand Horn, der altid skriver sig »ältermann«, har en Koncipist, har Modpartiet det ogsaa. Men derfor er den gjensidige Animositet dog ægte nok; noget virkelig galt havde Horn selvfølgelig ikke be- gaaet. Men Regnskabet maatte naturligvis til Magistratens Decision, og denne, der afgaves den i. Avgust 1736, gjör ham kun ansvarlig for et Par Smaaposter paa hen­ holdsvis 3 Rd. 2 Mk. og 3 Mk. samt for et Beløb paa 60 Rd., der vedkom »Raadstuekassen«, og som fejlagtigt var opført baade paa Indtægts- og Udgiftssiden. I det Hele er det her af Interesse at se, hvor indgaaet Magistraten efter det aflagte Regnskab er med Lavet, der baade faar Penge fra og betaler Penge til en saa kaldet »Raadstue- kasse«; om de 20 Rd., som enhver af de i Regnskabstiden indkomne nye Mestere — i Alt sytten — havde givet til Gjældens Afbetaling, hedder det saaledes, at de var »lagt i Raadstuekassen«. Christoph Horn staar nærmest som en af Magistraten betroet Mand, og han gjenvælges da ogsaa trods Alt paany til Oldermand. Han afgaar først som saa- dan i Oktober 1737. Efter ham kom der andre Oldermænd, saaledes Chri­ stian Krebs (1737-41), Andreas Nikolay (1741-43), Jo­ han Christopher Winbach (1744-46) og Johan Woltyn (1746-48), men derfor ophørte Revisionssporten ikke. Man reviderede stadig skarpt og henstillede de mange Ud­ sættelser til Magistratens höjgunstige Decision, uden at en saadan dog synes at ville komme. Mester Woltyn blev