KjøbenhavnsSkomagerlav

Forskjellige Lavsforhold.

74

fra 1755 til 1765 finde vi, at der i disse Aar i Skomager­ faget blev udnævnt ikke mindre end 49 Frimestere og heraf 18 i 1761, 6 i 1762, 10 i 1763 og 12 i 1764; samtidig beordredes desuden 23 Svende optagne i Skomagerlavet paa extraordinær Maade, som Regel fritoges de for at staa det befalede Mestersvendsaar, saaledes 3 i 1760, 7 i 1761 og 3 i 1762. Det er en alvorlig Svøbe, der paa denne T id svinges over Lavene, og Bestemmelserne maatte efterkommes. Nu passede de unge Mestere selv paa. Da Lavet havde solgt sit Lavshus, ønskede det, at Svendene, der gjorde Mester­ stykke, skulde betale Noget for Brugen af det Lokale, der stilledes til deres Raadighed. Men det vilde de ikke, derom stod der Intet i Reskriptet af 1762, og Lavet skrev i 1766 endda to Gange til Magistraten, uden at det fik Svar. Saa ind­ gav i 1767 Oldermanden og 162 Mestere et Andragende til Kongen, hvorpaa der endelig i Maj s. A. blev reskriberet, at de paagjældende Svende nu, da Lavet intet Lavshus ejede, havde at erlægge hver 8 Mk. Forholdene nu vare noget helt Andet end i gamle Dage, da Lavet ganske roligt havde »akkor­ deret« med hver enkelt ny Mester. Det kan oplyses, at i Severin Giottings Oldermandstid (1724-26) indkom der tolv Mestere i Lavet, som saa godt som alle betalte forskjel- ligt, fra 34 Rd. til 12 Rd. I det første Regnskab, der fore­ ligger helt og angaar Christoph Horns første Oldermands- periode fra 1734 til 1736, svinger Afgiften mellem 24 Rd. og 16 Rd., og det bemærkes udtrykkeligt om den, der kun betalte 16 Rd., at han havde ægtet en Mesterdatter. Da dette Regnskab revideredes, var, som ovennævnt, Reviso­ rerne Oldermanden fjendtlige, og de ere da ogsaa meget imod hans Akkorder; de udtale endog, at der ingen A k ­ korder burde finde Sted, alle skulde betale ens, men i sin Decision formede Magistraten det derhen, at ingen Akkord fremtidig burde ske »uden Lavets Forevidende og Magi