Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

D E N F A R L I G E KR I G S FOR S I K R I NG

Overenskomsten med „Institutet“ bestemte, at Baltica, forsaavidt angik Forsik­ ringer, der kunde overtages af „Institutet“, først havde Adgang til at udstede Policer i eget Navn, efter at „Institutet“s Maksimum paa Kr. 1.000.000 pr. enkelt Køl var naaet, og at Baltica var forpligtet til at benytte samme Policeformular og Krigsklau­ suler som „Institutet“. Disse Bestemmelser blev sikkert ikke uden Værdi for Baltica, idet de udelukkede al Diskussion om Betingelserne. Krigsforsikringens Rentabilitet, der i høj Grad var afhængig af den rigtige Be­ dømmelse af Risikoen for Opbringelse, var ikke mindre blevet et Spørgsmaal om rigtige Betingelser og Klausuler end om gode Præmier. Skulde et nyt Selskab skabe sig en Forretning i Krigsforsikring, var Tidspunktet forBaltica’s Stiftelse ikke daarligt. Sel­ skaberne havde haft rig Lejlighed til at gøre Erfaringer i Løbet af Aaret 1915 med Hensyn til Risikoen for Beslaglæggelse, som i Tiden før Baltica’s Stiftelse havde været en tungtvejende Risiko. Hertil kom, at Grosserer-Societetet og Industriraadet i No­ vember 1916 havde truffet Aftaler med den britiske Regering, hvilke Aftaler skulde blive saa vigtige for Landets Forsyning i de kommende Aar og for Assurandørerne i betydelig Grad lette Bedømmelsen af Risikoen for Beslaglæggelse. Baltica undgik imidlertid ikke Skader af denne Art, disse kunde dog i Hovedsagen begrænses til de med Arbejdet for Frigivelse og Videreforsendelse forbundne Omkostninger. Da Konventionen af 2. April 1850, hvorefter der arbejdedes, bestemte, at Erstatning skulde betales, hvis Frigivelse ikke var at opnaa inden Udløbet af 6 Maaneder, maatte Baltica i adskillige Tilfælde yde Erstatning som for Totalforlis. Retten til de Beløb, der indkom ved Salg af beslaglagte Varer, tilkom derfor i Tilfælde af Beløbenes Fri­ givelse Baltica. Gennem Aarene indgik der heldigvis betydelige Provenuer paa denne Maade, idet Salgsbeløbene i de fleste Tilfælde blev frigivet. Det skulde senere vise sig, at de derved indvundne Provenuer i høj Grad bidrog til, at Afviklingen af Mellemværendet med „Danske Genforsikring“ fik en for Baltica saa heldig Udgang. Den første Beslaglæggelsesskade, der vedrørte et Parti Appelsiner, forelaa allerede i December 1915. Baltica sendte derfor i Marts 1916 cand. jur. Cai Byriel, som var blevet knyttet til Baltica kort efter dets Stiftelse, til London, specielt med den Op­ gave at varetage Selskabets Interesser i Beslaglæggelsessager. Cai Byriel, der kom til at opholde sig i London, til Skaderne var afviklet efter Krigens Slutning, bestred denne Opgave paa en udmærket Maade. I de senere Aar virkede han tillige som „Institutet“s Repræsentant i England.

15

Made with