Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

mere og mere trak sig ud af denne Forretning. Den for mange saa tillokkende Krigsfor­ sikring med de tilsyneladende saa betydelige Gevinstmuligheder havde faaet Præg af dyb Alvor. Med Centralmagternes Blokadeerklæring af den 1. Februar 1917, der indvarslede den uindskrænkede Ubaadskrig, kulminerede Assurandørernes Vanskeligheder. Selska­ ber, som ikke havde forstaaet at vise Maadehold, var lammede og, da Krigsforsikringen senere paany tog Fart, saa skræmte, at de ikke mere vovede ved en passende Deltagelse at søge at indvinde de lidte Tab. Spiren til de senere Sammenbrud stammede derfor for flere Selskabers Vedkommende fra Perioden før den 1. Februar 1917. Paa et Besty­ relsesmøde i Baltica den 3. Februar 1917oplyste Formanden, at Selskabet i videst mulig Udstrækning havde trukket sig ud af Krigsforsikringsforretning, og at Selskabet indtil videre havde sat de forskellige Generaldækninger ud af Kraft i Lighed med „Dansk Krigs-Søforsikring for Varer“s Beslutning. Den 1. Februar 1917 blev Vendepunktet for al Krigsforsikring. Efter det første lammende Slag viste det sig snart, at Evnen til at tilpasse sig var stor. Skibsfarten, som næsten helt var standset, kom lidt efter lidt paany i Gang, og Assurandørerne begyndte atter i det smaa at interessere sig for Krigsforsikring. Præmierne var steget voldsomt. Nogle og tyve Procent blev betalt i det frie Marked for en enkelt Rejse over Nordsøen. Fra dette Tidspunkt til Krigens Afslutning var Præmierne stadig faldende. De danske Selskaber havde i disse Aar et stort Overskud paa Krigsforsikringen, hvoraf Baltica fik sin Del. Skaderne i den kritiske Tid i de sidste Maaneder af 1916 var for Baltica’s Vedkommende ikke større, end at Selskabet kunde aflægge et godt Regnskab for dette Aar og med større Erfaring og økonomisk Styrke deltage i Løsningen af de Opgaver, som Krigsforsikringen i de kommende Aar skulde byde Assurandørerne. De samlede Krigsskader for Baltica’s egen Regning i Tiden fra den 1. December 1916 til Udgangen af April 1917 androg godt Kr. 800.000. Selskabet havde paa et ret tidligt Tidspunkt Forstaaelse af, at skandinaviske Kroner maaske ikke altid vilde danne en Enhed, og fik derfor Lejlighed til i Tide at træffe de nødvendige Forholdsregler saavel i Relation til Selskabets Agenter som til de Forsikrede og Reassurandørerne, hvilket senere, da der opstod en større Spændvidde mellem de skandinaviske Kroner, skulde komme Selskabet til gode. Denne Ordning blev dog ikke truffet uden Vanskeligheder, idet flere Selskaber bestemt holdt paa kun at ville overtage Genforsikringer i danske Kroner. Der var endnu ikke skabt en almindelig Forstaaelse for dette Spørgsmaals Betydning. Baltica fik under Krigen ikke Lejlighed til at deltage i „Dansk Krigs-Søforsikring

17