Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

for Skibe“s Forretning. Dette Instituts Dækningskapacitet beløb sig kun til Kr. 750.000, hvilket langtfra var tilstrækkeligt til Dækning af det Behov, som de voldsomt øgede Skibsværdier skabte, hvorfor et betydeligt Forsikringsaliment paa Kasko-, Fragt- og ikke mindst paa Interesseforsikringer udbødes i det frie Marked. Baltica fik sin Del af denne Forretning, som i sin Helhed forløb godt.

P AA TRO OG LOVE

Udover en obligatorisk Dækning for Krigsforsikring paa 5 Maksimaler, der var traadt i Kraft den 1. Februar 1917, baserede Baltica sin Afdækning for Krigsforsikring paa fakultativ Reassurance. Selskabet udvekslede efterhaanden fakultativ Forretning med de fleste af de ældre danske Selskaber. Desuden placeredes en Del fakultativ Forretning hos de herværende Repræsentanter for udenlandske Selskaber samt hos de største og bedste af de under Krigen stiftede Selskaber, som sikkert paany retro- cederede til de mange nye, mindre kapitalstærke Selskaber. Krigsforsikringerne tegnedes rejsevis, og de større Forsikringer krævede ofte For­ deling over tyve til tredive, ja undertiden endnu flere fakultative Reassurandører. Den fakultative Afdækning blev ordnet telefonisk, hvilket medførte, at de Funktionærer, hvem dette Arbejde var betroet, daglig var i Forbindelse med Funktionærer i andre Selskaber. Man kendte hinanden godt overTelefonen,var ligefrem fortrolige, udvekslede Tanker uden nogensinde at mødes personlig. Ofte var det saadan, at de Beløb, der under Krigen paa denne Maade blev accepteret, og det drejede sig ialt om Milliardbeløb de danske og nordiske Selskaber imellem, vedrørte Forsikringer, som kunde være i Risiko i samme Øjeblik, Telefonaccepten var afgivet. Under hele Krigen skete det kun een Gang for Baltica, at der opstod Diskussion om en telefonisk aftalt Accept. Det vidner om en god Moral hos Assurandørerne, naar en Forretningsgang som denne i den Grad kunde baseres paa Respekten for det givne Ord. Der var i Baltica givet bestemt Ordre til, at der straks skulde sendes skriftlig Op­ gave som Bekræftelse paa den trufne Aftale. Hvor dette af en eller anden Grund ikke lod sig gøre, lød Ordren paa, at de nødvendige Detailler vedrørende Reassurance- Aftalen samme Dag skulde indføres i en dertil indrettet, pagineret Bog. Det paa­ hvilede vedkommende Funktionær med sin Underskrift at bekræfte Indførslens Rigtighed under Angivelse af Dato og Klokkeslet. Paa Bogens første Blad var anført de alvorsfulde Ord: „Denne gennemdragne, af 100 Folier bestaaende, med Selskabets

18