Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

paa over Kr. 600.000, fordelt over 15.000 nye Kunder, et, som det skulde vise sig, godt Klientel, som med Aarene skulde komme til at tilføre Baltica megen god For­ retning. Overenskomsten bragte navnlig Baltica’s Ulykkesforsikringsafdeling et godt Skub fremad. Selskabet fik ogsaa, hvad der ikke blev det mindst betydningsfulde, mange nye gode Repræsentanter. Flere af disse blev og er stadig højt skattede Med­ arbejdere i Baltica. Den Forretning, som Selskabet saaledes overtog, gav i Begyndelsen en god For­ tjeneste, men den har nu i mange Aar været paavirket af, at Sygeforsikring efter- haanden er blevet en tabbringende Virksomhed. Det er ved forskellige Lejligheder af ledende Forsikringsmænd blevet fremhævet som noget meget værdifuldt, som et Lyspunkt, at den brede Befolkning som Forsik­ ringstagere stort set aldrig kom til at lide noget Tab ved de mange Forsikringsselskabers Sammenbrud i Efterkrigsaarene. „Dansk Assurance-Compagni“ var det af de likvi­ derende Selskaber, som havde den største direkte Kundekreds. I 1922 traf Baltica en lignende Aftale med „Forsikringsselskabet Skandinavisk Assurance A/S“, som var i Vanskeligheder. I Henhold til denne Aftale overtog Baltica Selskabets direkte danske Forretning i Brand-, Tyveri-, Ansvarsforsikrings og Syge-og Ulykkesforsikringsbrancherne. „Skandinavisk Assurance“ havde i disse Brancher op­ arbejdet en Præmieindtægt paa godt 125.000 Kroner, overvejende Brandforsikring. Baltica havde kun Grund til at være tilfreds med denne Aftale, som forskaanede de Forsikrede for Tab og bragte Baltica en mindre, men god Forretning. Baltica var blevet en Institution, ogaltsom Forretningen voksede, og Positionen blev underbygget, blev Ønsket om at erhverve en repræsentativ Ejendom, der kunde skabe en værdig ydre Ramme om Virksomheden, stadig mere levende. Spørgsmaalet havde tillige i høj Grad praktisk Betydning. Lokalerne paa Jarmersplads var blevet alt for smaa, man kæmpede med en stadig Pladsmangel, som der kun delvis var raadet Bod paa ved Leje af Lokaler i nærliggende Ejendomme, en baade dyr og upraktisk Ordning. Allerede i Marts 1919 havde Tanken om at erhverve en Byggegrund ved Holmens Kanal været fremme. Da denne imidlertid vilde komme til at koste over 1V 2 Million Kroner, og da Byggeomkostningerne dengang var meget høje, blev Sagen opgivet. Bestræbelserne gik derfor ud paa at finde en til Formaalet velegnet Ejendom, som kunde erhverves til en rimelig Pris, saaledes at Udgifterne kunde overses. UND E R E G E T TAG

39