Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

Baltica’s Ledelse maatte derfor til sin Beklagelse se, at Størstedelen af det Beløb, hvormed de frie Kapitalreserver var steget i de forløbne 8 Aar, atter forsvandt. Hidtil har 1931 været det eneste Aar, hvor Selskabets frie Reserver, bortset fra Reserven til Kursregulering af Fonds, har vist Nedgang. I Løbet af det følgende Aar rettede Kur­ serne sig betydeligt, saaledes at en stor Del af Kurstabet atter blev indvundet. De frie Reserver, der i 1932 atter kunde øges med et Beløb, der betydeligt oversteg Nedgangen i 1931, havde saaledes gjort deres Nytte. De usædvanlige Valutaforhold, der herskede, før den danske Krone gik i Pari, medførte en vis Efterspørgsel efter Kasko- og navnlig Interesseforsikringer, tegnet i fremmed, mere værdifast Valuta, fortrinsvis svenske Kroner og engelske Pund. Da Assurandørerne, navnlig paa Vareforsikringens Omraade, i udstrakt Grad havde maattet indstille sig paa at tegne Forsikringer i fremmed Valuta, voldte det ikke Vanskeligheder at imødekomme disse Ønsker. Udviklingen i disse Aar medførte en uhyre Komplicering af det bogholderimæssige Arbejde. Medens en Forretningsudveksling før kunde ske i en enkelt eller nogle faa Valutaer, kom nu ofte en halv Snes eller flere Møntsorter i Betragtning. Ydermere havde det vist sig i høj Grad paakrævet, at Selskabet ved Statusopgørelser, foretaget i hver enkelt Møntsort, fik en saadan Indsigt i Selskabets Valutaforpligtelser, at en ufrivillig Valuta-Spekulation kunde undgaas. Indtil 1925 havde Baltica ved de aarlige Regnskabsafslutninger kun taget et vist Hensyn til Aarets Kursbevægelser, men altid draget Omsorg for, at Kurserne ikke blev ansat for højt. Valutaforholdenes Udvikling medførte imidlertid, at Baltica ved Af­ slutningen af Regnskabet for 1925 gik over til et System, hvorefter hver enkelt Post i Aarsregnskabet omregnes efter den paagældende Valutas Kurs ved Aarets Udgang. Dette Regnskabsprincip er nu almindelig knæsat af danske Forsikringsselskaber, men blev dengang kun fulgt af enkelte Selskaber. Baltica har, siden dette System indførtes, paaset, at den Kursavance, som Aarsregnskaberne udviste, er blevet holdt udenfor Driftsregnskabet og reserveret til Imødegaaelse af kommende Aars eventuelle Tab som Følge af Kurssvingninger. Den Omstændighed, at vort Land havde forladt Guldmøntfoden, i Forbindelse med de store Kurstab, Baltica havde lidt paa sin Fondsbeholdning i 1931, gav Anled­ ning til Overvejelser om det ønskelige i, at Selskabet i noget større Udstrækning, end det hidtil havde været Tilfældet, erhvervede fast Ejendom. Baltica købte derfor i 1932 Ejendommen St. Kongensgade 118 i København, der var vurderet til en Ejendoms­ skyld af Kr. 880.000, for ca. Kr. 784.000. Ejendommen har i de forløbne Aar givet en

49

Made with