BogenomKøbenhavnerne_1936-37

102 veller og Hedens Digter St. St. Blicher, de literære Fejder kostede ikke Vand og Brød. Og Literater som Knud Lyhne Rahbech, Chr. Molbech og senere Over­ smagsdommeren J. L. Heiberg holdt Liter aturens Fo lk til Ilden. I Gejstligheden fremstaar Skribenter som Biskop I. P. Mynster og senere H. L. Martensen foi ikke at tale om den alt overskyggende Grundtvig. Filosofien dyrkedes af Digter- Filosofen Søren Kierkegaard, udpræget Københavner, ubestridt Tidens dybeste Aand. HansChr. Ørsted,Botanikeren J. Schow, Geologen J. G. Forchhammer, Zoologerne I. C. Schiødte og Japetus Steenstrup har Rod i denne Tid. Vor største Jurist Anders Sandøe Ørsted skrev allerede ved Aarhundredskiftet og efter ham blev dansk Ju ra baaren frem af hans Elever Boinemann, Bang og

Larsen. Historieskrivningen fandt Dyrkere som C. F. Allen, der grundlagde en helt ny Kilde­ forskning, C. Paludan Müller, I. Engelstoft, Chr. Molbech og E. C. Werlauff. Sprogvidenskaben dyrkedes af Rasmus Kr. Rask og vor nationale Oldtidskundskab blev Almenhedens E je ved C. I. Thomsen, Grundlægger af Oldnordisk Musæum. Hans Arbejde fortsattes af J. J. Worsaa. Som Universitetsfilosofer virkede J. C. Sibbern, Rs. Nielsen og Johannes Bröchner, og som klassisk Filolog og Grundlægger af en helt ny Undervis­ ningsform Johan Nicolaj Madvig. Det ejendommelig ved denne Periode er den Vægt, hvert eneste Navn har. Der staar i Kreds om de største en hel Skare af store, og endnu den Dag i Dag bæres vort Aandsliv af Navnene

N. F. S. Grundtvig

fra denne Periode. Det er muligt, at den alleryngste Generation er ved at komme bort fra dem, men indtil tyverne i vort Aarhundrede var de »levende« Klassikere. I hele den Tid vi her har behandlet har vi ikke kunnet omtalte Musiken i København. Selvfølgelig har der altid været Musik i Staden, vi har omtalt Operaerne i det 17. Aarhundrede, men om dansk Musik er her ikke Tale. Kom­ ponisterne i det 18. Aarhundrede var Udlændinge, man hørte Koncerter og Synge­ spil paa Holbergs Tid, men først saa sent som 1779 møder vi i Ewalds »Fiskerne«, Joh. Ernst Hartmans danske Musik. Ved denne Tid nævnes Komponister som Tyskerne Fr. Ludvig Emilius Kunzen (f. 1761, d. 1817), Johan Gottlieb Naumann (f. 1741, d. 1801) og Franskmanden Jean Babtiste du Puy (f. 1770, d. 1822), kendt for sit Elskovseventyr ved Hoffet. Men det erførst det 19. Aarhundrede der bringer os Weyse og Kuhlau, hvis Gerning fortsættes af P. Heise, Niels Gade og I. P. E. Hartmann. Da den danske Musik en Gang var skabt, opstod en Række Komponister som Henrik Rung, A. P. Berggreen, Herman S. Løvenskjold, J. Chr. Gebauer, H. S. Pauli og den endnu i sine Værker levende II. C. Lumby, der blev det københavnske Borger­ skabs Danse-Komponist. Senere er Skaren vokset og tæller Snese af Navne som vi ikke heller senere

Made with