BogenomKøbenhavnerne_1936-37

A.

H I S T O R I S K P E R S O N A L - O V E R S I G T

F Ø R S T E K A P I T E L K Ø B E N H A V N E R N E I M I D D E L A L D E R E N I DE ÆLDSTE KØBENHAVNERE O M de ældste Københavnere ved vi kun, at deres Redskaber var af Sten, og at de spiste mange Østers. I Københavns Frihavn har man fundet en af de saakaldte »Bopladser«, der antages at skrive sig fra 5—4000 Aar før Kristi Fødsel. Under Frederiksberggade er fundet Flintflækker (af Vaaben og Husgeraad). Med historisk Vished træffer vi dog først København i Knytlinge- sagaen, hvor der Aar 1043 e. Kr. antegnes et Slag mellem Magnus den Gode og Svend Estridsen, der begyndte til Søs og endte ved Landsbyen Havn. Mellem Historikerne er der saa Uenighed om, hvorledes vor nuværende Ho­ vedstad er opstaaet. At den ikke er »anlagt« af Biskop Absalon, som Traditionen har været indtil for 100 Aar siden, er alle nu enige om. Men der strides endnu om, hvorvidt Byen Havn, hvor Absalon har planlagt og hans Efterfølger Anders Suensøn har opført Vor Frue Kirke, er den ældste oprindelige Landsby, eller om der ved Havarmen mellem Amager og dens Holme har ligget en Kirke, Set. Ni­ kolaj, omgivet af en Bebyggelse, der har inddraget den gamle Landsby Havn, der havde sit Gadekær ved Vestergade og Skindergade og sin Bymark mellem \a lb y Bakke, langs Søerne og ud mod de side Strandenge, hvor nu Østerbro er 0 Pbygget. Villads Christensen, den yngste af »Københavns« Historikere, giver Frue Kirke og Landsbyen Havn Førstepladsen og lader Strandkanten, der var befol­ ket af fremmede Købmænd med deres Boder, være en midlertidig Bebyggelse, der laa under Kronen og styredes fra Østergaard, den senere Vingaard (Vin- gaardsstræde Nr. 6). Al Kyststrækning tilhørte Kongen, og det er da den Omstændighed, at Kong Valdemar den Store Aar 1167 skænkede Absalons Bispestol Roskilde, under hvil­ ken Landsbyen Havn med dens Nabolandsbyer Serridslev og Solbjerg laa, Strandkanten med Boderne og Holmene, og at Bispen her 1168 byggede sin Borg paa Holmen, der bevirkede Sammenslutningen mellem Landsbyen og Købmands­ boderne. Allerede Saxo har Navnet Købmandshavn; ganske vist betyder Købmand her de fremmede Handelsmænd og ikke Stedets Købmænd. Men det ses heraf, at Absalon har gjort »Havn« til en Handelsplads og en befæstet By. Den nærmere