BogenomKøbenhavnerne_1936-37

118 Lars Christian Larsen (f. 1813, d. 1873), ORProkurator, 1. Afd. 1863—1873. Harald August Valentin Knudsen (f. 1823, d. 1891), 3. Afd., 1869—1891. Carl Emil Fenger (f. 1814, d. 1884), Læge og Prof., 2. Afd. 1875—1883. Ludvig Chr. Borup (f. 1836, d. 1903), ORAss., 2. Afd., 1883—1903. Hans Nicolaj Hansen (f. 1835, d. 1910), HRAdv., 1. Afd., 1873—1893. Hugo Adolf Jacob i (f. 1814, d. 1917), ORSagf., 3. Afd., 1891—1909. Christian Krarup Øllgaard (f. 1841, d. 1915), Ingeniør, 4. Afd. 1885—1903. Da Socialdemokratiet i Forbindelse med Venstre havde erhvervet Majoritet i Bogerrepræsentationen, blev Borgmestrene valgt efter politiske Hensyn, og den gamle Skik at ansætte Jurister og en enkelt Tekniker blev saa fraveget.

I 1908 ophævedes den privilegerede Valgret og alle Folketingsvælgere, der betalte Skat fik Valg­ ret. I 1917 udvidedes Magistraten til 5. Afdelin­ ger, og Borgmestrene valgtes paa 8 Aar ved For- holdstalsvalgmaade ligesom Raadmændene. Blandt disse spillede Forlagsboghandler Gu­ stav Philipsen (f. 1853, d. 1925), en betydelig Rolle i den radikale Kreds. Da vi har afgrænset vor Oversigt til 1912. Nævner vi kun 5 Borgmestre. I første Afdeling, den konservative Theodor Dybdal, f. 1856, Fuldm. i Indenrigsministeriet 1897—1917, i anden Afde­ ling Jens Jensen (f. 1859, d. 1928), Malersvend, Po­ litiker 1903—24; i tredie Afdeling Peter Christian Knudsen (f. 1848, d. 1910). Hanskemager og Poli­ tiker 1909—10, efterfulgt af den konservative Carl

Herman Bang.

Frederik Mozart Lehmann (f. 1858, d. 1933), Hospitalsdirektør 1019—17; fjerde Afdeling Jacob Nicolaj Marstrand (f. 1848, d. 1933), Bager, Direktør 1904—1917. Efter 1912 kom to konservative Borgmestre Dr. phil. E. Kaper og Havne­ bygmester H. C. V. Møller, samt Socialdemokraterne Vigo Christensen, P. J. Pedersen og P. Hedebol. I 1917 kom 5. Afdeling til med Chr. S. Christiansen og Anthon Andersen. Denne Oversigt giver Linierne for Byens Udvikling da Voldene var faldne. Den første Periode var Fortiden meget lig: Kontoradmini­ strationen, de tekniske Fremskridt kom, men Butikerne var gammeldags, Re­ staurationerne var Kaféer og Beværtningslokaler, nogle faa store Hoteller som d ’Angleterre og Fønix stræbte efter beskeden Luksus. De arbejdende Køben­ havnere, ogsaa i Butiker og Kontorer, var næsten udelukkende Mænd, kun i Manufakturhandel, Bagerbutiker og Konditorier saaes Kvinder, paa Kontorerne var de ganske ukendte. Belysningen var mat Gas, Gaderne slet brolagt med dybe Rendestene, et Par Sporvejslinier og en Omnibus var Fællesbefordring, knapt 100 Drosker raslede afsted forspændt med skindmagre »Lotter«, Privatkøre­ tøjer var et Faatal, Politiet var »Bussemænd«, Overklasse skarpt af delt fra Un­ derklasse. Drukne Mennesker ravede overalt, særligt paa Nyhavn og Toldbod­ vejen, Prostitutionen sad bag Tremmer i hæslige Huler og Sangerindebuler laa spredt paa Broerne og i Tivoli. Det er Udstillingen i 1888, der ændrede Byens Fysiognomi, og i Aarene der­