BogenomKøbenhavnerne_1936-37

129 føromtalte Jernstøber P. F. Lunde, der i 1848 udgav et Skrift betitlet »Forslag til forbed ring af de arbejdende Klassers Kaar«. Han var den første, der saa bort politiske Synspunkter og banal Smaamandsvenlighed i faderlig Stil, og greb Spørgsmaal an i sin sociale Kerne. Hans Hovedsætning var, »at Produktions­ ordningen skulde bygges paa denl frie Association, saa enhver nogenlunde betyde­ lig Intel esse bliver repræsenteret saaledes, at den kommer til Orde og der til­ lagt saa megen Myndighed som det heles Vel og god Orden kan tilstede.« Med andre Ord et Arbejds-Parlament. I 1849 fik Lunde en Sølvpokal »fra Københavns Arbejdere«, og her møder vi Arbejdernavnet for første Gang. Men kun Navnet, Arbejderne selv, Svendene, lod ikke hø ie f ia sig, selv om Lunde fik Støtte fra Bondevenner, som I. A. Han­

sen og Politikere som Rustmester Christensen og dannede Haandværkeruddannelsesforeningen, der i 1848 talte 900 Medlemmer og tog Ordet for den almindelige Valgret paa Hippodrommøderne. Disse Spirer kvaltes i den politiske Reaktion, der fulgte efter Grundlovens Emanation. I 1850 begyndte Fr. Dreyer sin agitatoriske Virksomhed, der ikke satte Spor. Den franske Socialisme begynder allerede i det 18. Aarhun- drede, men først med Karl Marx og Frederik Engels, faar den den Form, der trængte frem i København. I Oktober 1871 stiftedes den inter­ nationale Arbejderforening i Danmark. Postas­ sistent Louis Pio, Boghandlermedhjælper Brix og Skolelærer Poul Geleff, var dens Mænd, So­ cialisten af 21. Ju li 1871, dens Organ, der 10. Maj

Jen s Jensen.

1874 afløstes af »Socialdemokraten«. De første Socialisters Vanskæbne er alle bekendt. »Socialdem ok raten s Mænd var Skomager C. Hørdum, Skræder P. Holm, Typograf Wiinblad (død for ganske nylig) og Hanskemager C. Knud­ sen. Partiets Vækst var langsom set med Nutidsøjne, det var først i 1884 at det ret tog Vækst og fik sine første to Repræsentanter ind i Rigsdagen, Holm og Hørdum, og i Borgerrepræsentationen først i 1893, Jens Jensen og K. H. Klau- sen. Men derefter gik det fremad med Kæmpeskridt. I 1929 afgaves 600,000 socialdemokratiske Stemmer, dets Rigsdagsmandater er nu over 100. I Borger­ repræsentationen har Partiet siden 1913 haft absolut Flertal og 30 af Landets Købstadskommuner har socialdemokratisk Flertal. 53 pCt. af samtlige Lan­ dets kommunale Stemmer er socialdemokratiske og Partiet er i stadig Vækst. I Tiden efter Krigen er dets politiske Historie Danmarks. I Erhvervslivet er dets Magt og Indflydelse næsten altbeherskende og Partiets Sammenhold er noget af et Eventyr. Udviklingen maa enhver hilse med Glæde, blot man vilde forstaa, at de snærende Baands Tid maa være forbi. En virkelig Skildring af Københavnerne i de sidste tyve Aar maatte erstatte vore Grever og Geheimeraader fra tidligere Perioder med Navne som C. C. Andersen, Jen s Jensen, P. Knudsen, Borgbjerg, Stauning, Lyngsie, Madsen, Wiinblad, Nina Bang, Bramsnæs, Hauge, Skotte og saa videre, men dels er alle disse Navne vore Læsere langt mere bekendte end selv de kendteste fra Bogen om Københavnerne. 9

Made with