BogenomKøbenhavnerne_1936-37

134 Nordfi ankrig. De lagde Grunden til en Klædefabrikation, der skabte et a f de første Handelsprodukter nordfra ved Siden af rene Naturprodukter som Fisk og Rav. Det var Friserne , der først havde bragt Liv i Handelen med Uldvarer nordfra, en Handel, der væsentlig fulgte Rhinen og senere tog et stærkt Opsving i Flandern. Ogsaa Metallerne, — Tin fra Devon og Cornwall, Kobber og Sølv fra Harzen o. s. v. — indgik som Led i et opblomstrende Handelsliv i Nordeuropa. Allerede i det 9. Aarhundrede var Hedeby i Sønderjylland en ret anseelig Handelsby, i det 10. Aarhundrede blev Visby i Gotland et Centrum for de frisiske Købmænds Opkøb af Voks og Pelsværk. Da Lybæk opstod i det 12. Aarhundrede, blev det snart et Hoved-Knudepunkt for hele Østersøhandelen og fik en vældig Støtte i Forbundet med de øvrige Hansabyer, der tilsammen beherskede den store Handel i Øst-Vest- Retningen, der i den tidlige Middelalder fandt Sted med Pelsværk, Voks, Hør, Hamp, Rav, Tømmer, Korn, Huder, Talg og saltet Fisk, der gaves i Bytte for Tøjer, Vin og Metalarbejder samt nogle a f Middelhavslandenes kostbare Varer, saasom indiske Krydderier, der i det 12 .— 13. Aarhundrede naaede herop til Nordeuropa over det saakaldte »Champagnemarked«, der senere — omkring Aar 1300 — af­ løstes a f Briigge som Hovedplads for Samhandelen sydpaa. I dette Fletværk af Handelsruter dukker ogsaa de danske Købmænd op paa forskellige Punkter. Men hovedsaglig er det stadig Silden , der er vor førende Eksportvare. Hvert Aar i Au­ gust og September holdtes de store danske Sildemarkeder i Skanør og Falsterbo, hvor Tusinder a f danske Fiskere solgte deres Fangst til de tyske Opkøbere. Den egentlige Sildehandel foregik altsaa paa den anden Side Sundet — omend stadig paa dansk Rigsomraade, — og København var ikke længer dens Stapelplads. Men naturligvis mødte Københavnerne talstærkt frem paa de to store Sildemarkeder. Henimod Middelalderens Slutning er der opstaaet et kompliceret Handelssy­ stem, hvis Veje fører som røde Traade gennem Europas Historie og ofte giver Forklaringen paa Krige og andre store politiske Udslag a f Interessernes Sammen­ stød. Og Nettet var efterhaanden blevet saa fast tvundet, at de store Forskydninger i den internationale Handel i Nordvest- og Nordøsteuropa, som f. Eks. da Ant­ werpen fortrængte Brügge som Handelscentrum for Klædevarer, da Vasco da Ga- mas nye Besejling a f Indien skabte nye Baner for Middelhavshandelen eller da Englænderne for Alvor rykkede frem som Handelsfolk, ogsaa indvirkede paa den hjemlige danske Handel, og berørte de københavnske Købmænd mer eller min­ dre direkte. Vi har en Maalestok herfor bl. a. i Antallet afSk ibe, der besejlede Sun­ det. For at give et Indtryk af Udviklingen i Slutningen a f den Periode vi indtil nu har beskæftiget os med, kan vi lige anføre, at medens der i 1497 kun gik 795 Han­ delsfartøjer gennem Øresund, var Tallet i 1557 steget til 2251 og et Par Aar senere var det oppe over de 3000. Og selv om vi ikke i Middelalderens Slutning kan op­ vise Handelsdynastier som f. Eks. den tyske Familie Fugger fra Augsburg, hvis Formue i Aarene 1475—1500 steg med 40 Procent aarlig , og hvis Selskabskapital i Aarene 1511—27 gav et Udbytte paa 5472 °/o aarlig, saa har vi dog anseelige Køb­ mandsfamilier paa denne Tid, der byggede Købmandsgaarde, der indgik i Rækken af Byens fornemme Huse. Den københavnske Købmand er fra Manden, der drev Tuskhandel med Rav og Sild blevet til den store Købmand , der tænker og disponerer kontinentalt, — han er blevet en Borger a f Format. Ogsaa den københavnske Haaiulværkerstand gennemløb en rig og interessant