BogenomKøbenhavnerne_1936-37

136 ligaandsbrødrene byggede Hospitaler til de Syge, der blev rejst særlige St. Jørgens- gaarde (en laa ved St. Jørgens Sø) til de Spedalske, Tiggermunkene begyndte at tage sig af de fattige og forældreløse ud fra Ordene »hvad I gør mod den ringeste a f disse mine Brødre, det gør I mod mig«, Slaveriet blev ophævet som ukristeligt og uforeneligt med den kristne Grundtanke om alle Mennesker som »Brødre og Søstre i Christo«. Med sit Forbud mod at tage Bente og mod at udnytte andres Svaghed eller Nød blev Romerkirken med hele sin vældige Autoritet en Værner for alle dem, som Oldtidssamfundet ganske simpelt havde kastet over Bord som værdiløst Spild. Og i Kirken kunde selv den jævneste af Herkomst ende som Bisp og de store Herremænds Ligemand, — Kirkens Hierarki var en Stige, som enhver, der var »due­ lig og gudhengiven« kunde vandre op ad. Først i Middelalderens Slutning kom Forfaldet og det lykkedes »denne Verdens mægtige« at lægge Haand paa Kirkens store Embeder. Det vi nu vil kalde »Proletariatet« levede under Kirkens værnende Vingefang. De store økonomiske Bevægelser virkede naturligvis da som nu stærkt ind paa Almuens Levevilkaar. F. Eks. bragte Amerikas Opdagelse i 1492 nok et stort Op­ sving i det økonomiske Liv, bl. a. ved den store nye Tilførsel a f Ædelmetal, der fulgte i dens Spor. Men for den arbejdende Almue betød det snarest forringede Kaar. Datidens Arbejdere havde ikke nogen Organisation, der kunde tvinge L øn ­ ningerne op i samme Forhold som Varepriserne, og skaffe dem Andel i de store nye Rigdomme fra hinsides Havet, der for Resten knuste den mellemeuropæiske Mineindustri, og kastede Minearbejderne ud i Arbejdsløshed. Og Arbejdsløshed dengang vilde sige det samme som at man blev Landseknægt og levede a f Kriger- liaandværket , som faktisk var et Haandværk. Atter i denne Forbindelse var det kun mindre Dønninger af de store Bevægelser ude i Verden, der ramte Køben­ havnerne. Middelalderen, som man a f religiøse Propagandagrunde her i Landet har været saa ivrig efter at forsyne med Prædikatet »den mørke Middelalder«, er paa dette som paa saa mange andre Omraader sørgeligt undervurderet. Dens so ­ ciale Forhold var langt bedre end man som Regel tænker sig. Selv K arl Marx sukker et Sted i sit berømte Kampskrift »Kapitalen« over »Middelalderarbejderens tabte Paradis — « Da Reformationen brød Kirkens Magt og fra en selvstændig, myndig Faktor i Statslivet, gjorde den til Statsmagtens — og det vil atter sige den herskende Klasses og Kongemagtens — lydige Redskab, havde Menigmand ligegodt mistet en kraf­ tig Støtte. Efter Reformationstidens Brydninger kom en ny Periode, der atter ændrede Rammerne om den arbejdende Københavners Liv. Det er den Tid man plejer at kalde Merkantilismen. Merkantilismen, der egentlig daterer sig fra Aar 1661, da Frankrigs hele Industri og Finansverden blev underlagt den stærke Statsmand Colbert , minder med sine spærrede Grænser og sin regulerende Indgriben fra Statsmagtens Side i mangt og meget om den Tid, vi nu lever i. Erhvervslivet maatte ikke længer vokse frit, men skulde under Statens store Havesaks for at blive lige saa »velfriseret« og snorlige, som de franske Enevoldskongers Haver. — Toldmure og Eksportforbud skulde dæmme op for Import a f fremmede Varer og det blev saa den hjemlige Industris Sag at skabe Erstatning. Mange a f disse nye Industrier var naturligvis kunstigt