BogenomKøbenhavnerne_1936-37

148 men ogsaa til at skaffe den bedst mulige Assistance af europæisk berømte Diri­ genter og Solister. Man har for saa vidt ingen Grund til at sørge over det, naar man tager i Be­ tragtning, at foruden Teatersalens nogle Hundrede Tilhørere kan flere hundrede Tusinde i deres Hjem lytte til disse Koncerter. Lad os kaste et Bilk ind i et saadant Hjem, hvor den kombinerede Gram­ mofon- og Badio-Højtaler er vor Tids uundværlige Del af Møblementet, og lad os høre, hvordan den benyttes i borgerligt Gennemsnit. E r Humøret til det, aabnes den første Gang under Frokosten, naar Fruen er alene med det yngste, endnu ikke skolepligtige Barn, og maaske har hun en Veninde paa Besøg. Mu­ siken fra Wiwex, eller en anden af de store Bestauranter, lyder, passende dæm­ pet, i Spisestuen. I Pausen kan man høre svag Summen af Stemmer fra Restau- ranten, Latter, Baslen af Knive og Gafler og enkelte lydelige Udbrud. Og Fruen og Veninden snakker ligesaa ugenert under Musiken som Publikum paa Restau- ranten. Det kan dog hænde, at Fruen et Øjeblik afbryder og lytter til en Violin, der smægter Mastalainens ungarske Folkevisetoner gennem Rummet, eller at Ven­ inden studser ved de brede Klange af Gounods Judex og netop faar indskudt: — Aa, den elsker jeg, før Passiarens ubrudte Strøm glider videre. Til Eftermiddagsteen kan man gaa ud fra en nogenlunde parallel Gentagelse — den kan varieres lidt med Grammofon-Udsendelser fra Sverige, nye Tone­ films-Arier eller Operettemusik fra et Eftermiddags-Ensemble. Men Udbyttet tør kaldes nogenlunde det samme. Børnenes Hjemkomst fra Skolen, undertiden med et Par Kammerater, kan føre til Afbrydelse af Radioen. Der er en ny Jazz- plade, en eller anden Trot, Rag, Blues eller Tango, der øjeblikkelig maa spilles, eller Gra.ce Moore fra den nye Film, hvis det kommer højt — ellers er der jo baade det uimodstaaelige Mandfolk Maurice Chevalier og den sjove Gracie Fields . . . . Naar Kaffen efter Middag er indtaget, Pressens Radioavis og Aftenaviserne gennemgaaet, melder Koncert-Mulighederne sig. Dér har hvert Hjem sin særlige Smag og Musikalitet — eller det modsatte! Der er den Lytter, som aldrig kan komme ud over Begejstringen for den mi­ rakuløse Mekanisme, Radioen nu een Gang er, og som derfor ustandseligt Afte­ nen igennem skifter. Næppe har han hørt en Første-Sats af en Mozart-Symfoni fra London, før han stiller ind paa en Verdi-Opera fra Rom for et Øjeblik efter at lytte til lidt »lettere Musik« fra Wien, Tschaikowskis Violinkoncert fra Bu­ karest og en Stump af Ouverturen til Jægerbruden fra Berlin. Saa er der Wagner-Entusiasten, der fanatisk lytter Aftnen igennem med ubrudt Trofasthed paa hele Götterdämmerung. Og der er Kammermusik-Dyr­ keren, der følger Pro arte- eller Lener- Kvartetten, overalt, hvor deres ædle Stry­ geklange genlyder i Æteren. Men selv i den musikalske Familie, hvor man ellers gerne lyttede til en Sym­ fonikoncert, hvor Toscani maaske dirigerer, kan det ske, at Forældrene maa høje sig, fordi Børnene har »et Par unge Venner til The« og derfor kræver Omstil­ ling til den blændende Jazz-Musik fra Savoy. Det er i alt Fald ikke i den Familie, der lyttes — en sjælden Gang — til de gamles Radiobal!