BogenomKøbenhavnerne_1936-37

151 end de ikke alle var af lige stor Kvalitet i Filmen Forglemmigej. Eller man kan opleve den enestaaende dramatiske Kunst, som Shaljapin ydede i sin Ud­ iøl else af Titelrollen i Don Quijo ie-Filmen — endda i Nierbilleder, mere intime end de kan ses selv fra en Plads i Parkettet til tredobbelt Pris! Og i Forening har selvfølgelig baade Radio og Tonefilm ogsaa kunnet mær­ kes paa Operaerne overalt i Verden. Men lykkeligvis ser man, at der stadig er Publikum, ogsaa hos os, for en Operaforestilling, naar den fremføres af den rette Dirigent og af velinstruerede Kunstnere. Og forholder vor Tids unge sig noget forsigtigere overfor en Wagneropera end forrige Slægtled, saa er de til Gengæld Entusiaster, naar det gælder Verdi, og nærer ikke de ældres Foragt for »Melodunten«. * Den Musik i Atelieret, som Krøyer engang forevigede, er i vore Dage rykket ud paa selve Museerne og Udstillingerne. Den er blevet ikke blot en Del af Selskabslivet. Den har sluttet Pagt med Kunsten. Vore Malere arbejder dog ikke efter slet saa klare Linier som Musikerne. Man har ikke i vor Tid Fornemmelsen af den strenge Skole, som f. Eks. Krøyer havde gennemgaaet og selv fortsatte som Lærer sammen med Tuxen. Vi har ingen Zahrtmann, som unge Talenter flokkes om, og som skaber en Gruppe som Fynboerne. Vi maa i bedste Tilfælde nøjes med Mindet om Giersing. Men Akademiet har stadig dygtige Lærere og hengivne Elever. Og der festes i den gamle Charlottenborg-Haves Sommeraften under kulørte lysende Lampions — naar de unge har »taget Afgang«. De unge har altid Livet og Haabet for sig. Og gaar man i Sol og Tøsne over Gaarden til Foraarsferniseringen paa Char- lottenborg og ser Eleverne, mandlige og kvindelige, i deres hvide Malerkitler slikke Solskin omkap med Duerne, tror man paa, at der stadig er Foraar og Gro­ kraft i vor Kunst — selvom Udstillingen deroppe kan virke en Smule desillusio­ nerende. Charlottenborg er jo heller ikke mere det eneraadende Begreb i vor Kunst. Heller ikke Den frie Udstilling, selvom deres Ferniseringer stadig er Aarets store kunstneriske Pressebegivenheder. Krigsaarene og den derefter følgende Periode med dens stærke Bud paa Malerier ¡fik sikkert paa mere end een Maade en uheldig degenererende Indflydelse paa Kunsten. Det var den Tid, da det i det store og hele mere gjaldt Motiver og Navne end selve Kunsten, og da Kvæg­ torvets Matadorer, omtrent paa samme Maade som de byttede en Hest med en Ko, tiltuskede sig en Otto Bache for en Therkildsen eller Mols! Kunstauktionerne skød frem som Paddehatte. Det var i de Aar en glimrende Sagfører-Spekulation at blive Auktionarius. Med Auktionshamren i Haanden tryllede han Slag for Slag Millioner frem gennem Lokalets blaa Havannataagei. Og paa et Par Timer. Kunsthandlerne fulgte Trop. Det Monopol, som Winkel & Magnnssen i mange Aar syntes at have haft paa at afholde Separatudstiilingei, blev hurtig rendt over Ende! Selv den mindste Kælderbiks med Antikviteter kaldte sig Kunsthandel og holdt Udstilling af »ældre og nyere danske Kunstneres Aibej- der«. Begrebet Ovenlyssal slog igennem som et saliggørende Løsen foi, hvoi der fandtes 1. Klasses Kunst.

Made with