BogenomKøbenhavnerne_1936-37

13 Af dette Udvalg vil ses, at Byens Borgere gav hele Gaarde til Kirken, og af de særlige Altres og andre Kirkers Historie kunde Listen føres op til Hundreder af Navne, der for os intet betyder. Yi kan slutte vor Beretning om Københavnere under Roskilde Bispestol, som vi begyndte den, af Personalia findes saa godt som intet af Betydning udover Navne og korte Yedtegninger. Huitfeldt har nogen politisk Historie, men kun lidt er optegnet, der giver et blot nogenlunde fyldigt Billede af Borgernes Liv, knyttet til Personer. Det er først, da Christoffer af Bayern tager Staden i Besiddelse og gør den til Rigshovedstad, at Københavnerne begynder at optræde med mere end blotte Navne. Nu siger det sig selv, at vi paa disse 100 Blade ikke paa nogen Maade kan skrive Københavnernes Historie. Vi maa, idet vi forudsætter Stadens Historie nogenlunde bekendt og uden at indlade os paa at skildre Bygninger, Institutioner endsige Erhvervsvilkaar og Levesæt, indskrænke os til at nævne en Række Mænd og Kvinder, der hver for sig har været »kendte Københavnere« paa Grund af deres Forhold til det, der hændte i Staden til de forskellige Tider. Dette er ikke »Historieskrivning« — med et dybt Buk for de »lærde« —. Bevares, hver blive ved sin »Læst«! Yi gaar let hen over de egentlige » historiske « Skikkelser, der mere danner Rammen om end Genstanden for vore Beretninger. II KØBENHAVNERE I KONGETIDEN T IL REFORMATIONEN Med Kong Erik af Pommern i 1416 begynder Københavns Historie som Rigs­ hovedstad, dog ikke ubestridt. Det var den kendte Roskildebisp Peder Jensen Lodehats Død 19. Okt. 1415, der gav Kong Erik Anledning til at forlange Staden af Roskilde Bispestol, og da det nægtedes ham, tog han Byen i Besiddelse, og Striden stod nu ved Forhandlinger og Rettergang paa i en lang Aarrække. I 1443 brændte Kongsgaarden i Roskilde, og Kongen, nu Kristoffer af Bayern, flyttede Rigets Sæde til København. Ved Kongens Død, og da Rigsraadet indkaldte Kristjern den I af Oldenborg, maatte Kongen for at blive hyldet af Bispen i Ros­ kilde i 1448 indvillige i at lade Striden paadømme af Rigets gejstlige og verdslige Raad; men Sagen kom først frem i 1493, og Lensmanden Hans Griis stod frem og fik et Stokkevidne af 12 Dannemænd, at Slottet og Staden i 60 Aar havde væ­ ret Kongens. Hermed var Sagen endelig afgjort retlig set, men Aarstallet for København som Hovedstad bør vel sættes til 1416 eller maaske til 1443. At Kongen tog København i Besiddelse og senere flyttede dertil betyder en gennemgribende Ændring i Københavnernes Forhold. Og for os betyder det nye faste Rammer, hvorunder vi i 400 Aar kan indordne vore Københavnere. Først at nævne er Kongen og Hoffet. Ganske vist er Kristian den fjerde den første danske Konge, der fast tog Ophold i Hovedstaden. De første Konger af det Oldenborgske Hus tilbragte deres meste Tid i Leding eller ved at drage rundt i Riget, som vi siden skal se, men Kongeborgen blev et Led i Stadens Liv, og Hoffet fik Betydning for Staden fra først af. Dernæst aabnede Kongens Indtog Byens Porte for Rigets Adel. I Middelalde­ ren var det Adelen forment at have Gaarde i Købstæderne, i Bispestaden havde de ingen. Bisperne selv var ofte Adelsmænd, deres Fogeder ofte af Lavadelen,

Made with