BogenomKøbenhavnerne_1936-37

16 er først opført af Christian III, og saa sent som paa Griifenfelds Tid beretter udenlandske Gesandter, at Kongen af Danmark bor langt tarveligere end Gylden­ løve paa Charlottenborg og Niels Juel i det nuværende Thottske Palæ, Bygninger vi kan bedømme den Dag i Dag. Kong Hans var født i Aalborg og kun 26 Aar, da han kom paa Tronen, og hele hans Regeringstid var opfyldt af Strid om Aner­ kendelse i Sverrig, først 1497, blev han kronet som Sverrigs Konge, led kort efter sit forsmædelig Nederlag i Ditmarsker-Krigen, hvorefter Sverrig kom i Oprør; han døde i Aalborg, efter Skade, paadraget ved et Fald med Hesten i Skjern Aa. Men hans Navn nævnes meget hyppigt i Aktstykker, der angaar Stadens Borgere. Han skal have været en jævn dansk Mand og vist Borgerskabet stor Interesse, vel nok fordi han stod i skarp Modstrid med Stormændene. Rimkrøniken haaner

ham for hans Forhold til Torben Billes Hustru Edle Jernskæg. Han overlod Parret en Del af den kongelige Have ved Vingaarden, og her op­ førte Torben Bille en Gaard skraas overfor Slots­ holmen og op ad Kongens Abildgaard. Edle Jern ­ skæg var ikke den eneste Dame, han ofrede sin Hyldest, hvis man skal tro Rimkrøniken. Hans Dronning Christine fra Sachsen var en højt anset og stærk Karakter. Kongen efterlod hende i Fan ­ genskab i et Aar i Stockholm, som hun havde for­ svaret tappert. Men hendes Fromhed og Mildhed anerkendtes af alle. Hun stiftede Nonneklostret St. K lara i København og Odense, rejste sin Ge­ mal et pragtfuldt Minde i St. Knuds Kirke i Odense og levede efter Kongens Død paa Næsby­ hoved Slot paa Fyn.

Christiern den Anden.

Hans Meissenheim, kaldet Bogbinder, var indvandret Tysker og ejede et Sten­ hus i Højbrostræde, hvor han førte et stort Hus med sin Hustru Birgitte. Kong Hans yndede ham og benyttede ham meget, han satte sin Søn Ghristiern i Huset hos ham, men Prinsen var saa uregerlig, at Mor Birgitte rystede paa Hovedet og efter en Maaned frabad sig Æren. Junker Christiern — den Gang hed det Jun ­ ker — frembød megen Lighed med Frederik den YII i Forholdet til Faderen. Ganske vist var han da kun 6 Aar gammel, men hans Læ rer Kannik Jørgen Hinze kunde ikke heller tumle ham, og da han voksede op — formodentlig i Kø­ benhavn — blev han saa »vild og gal«, at han sloges med Byvagten, og Kongen maatte give ham Niels Eriksen Rosenkrantz til Hofmester. Kun 21 Aar gammel udmærkede han sig i Fejden mod Sverrig, herefter følger hans bekendte Ophold i Norge, hvor han traf Dyveke og Mor Sigbrit. Ved F a ­ derens Død blev han i 1513 Konge og overtog Unionsstridighederne efter ham. Christiern den anden var vel nok mere en Galning med en svag uselvstændig Ka­ rakter end den Tyran, Huitfeld vil gøre ham til. Det stockholmske Blodbad er næppe hans, men Gustav Trolles Værk, men det lykkedes Christiern i lige Grad at ophidse Adel og Gejstlighed mod sig. I København opholdt han sig mere end nogen Konge før ham. Hans Bryllup med Elisabeth (Isabella), Kejser Carl den V’ Søster, stod her i 1515, men Kongen