BogenomKøbenhavnerne_1936-37

19 Mand med et bredt tykt Liv og Bryst trindlagt i Ansigtet og vel beskikket Legme. Han førte ingen Hoffærdighed i sine Klæder, at man paa Klæderne næppe kunde skælne ham fra en af de andre Hofsinder. Han var ikke overflødig i Mad og Drikke, drak og ikke heller gerne, men hans Drik var mesten dansk 01, aad gæine gammel Mad efter dansk Vis uden der kom fremmede Gesandter eller Rigens Raad og gode Mænd til ham, at han skulde have dem til Gæst, da vidste han ret at traktere dem og fare med dem paa kongelig Vis, som det god Skik og Hæld kunde have, og intet fattedes som hørte til kongelig Pragt og Herlighed. Og selv sad han tilbords hos dem udi en lang vid Gyldenstykkes Kjortel, som slog ned til Skoene, bunden og omgjordet i Midjen og havde en dansk Kaarde ved Siden, ti saadanne Sværd, efter gammel dansk Vis gik han altid med og holdt sig altid baade med Klæder og Værge efter god gammel tarvelig dansk Sædvane, og vilde ikke gerne tage paa nogen ny Vis og Sæd. — Som nu des­ værre meget brugeligt er (Huitfeldt skriver ved Aar 1600). Men om Kunst, Videnskab, boglige Sysler, alt det, som ledsager Beretningen om de italienske Kondottiérer, Fyrster og Kardinaler, i hvem de saa er, i Sam­ tiden — ikke ét Ord. Og som Herren saa fulgte ham hans Svende. Først efter Reformationen begynder de aandelige Interesser at dukke op i Adlen, Folke­ viser, Slægtshistorier og instar omnium den luterske Teologi, som man styrtede sig over i Adlens Gaarde og de Højlærdes Huse. Men Adlen styrede altsaa som Lensmænd og Krigere, og i denne Egenskab vil vi ofre dem nogle Linier. Lensvæsnet eller Feudalvæsnet, en middelalder­ lig Institution, som vi i Danmark træffer i en ret modificeret Form udover en­ kelte Fyrstelen som Slesvig, udvikler sig fra Valdemarernes Tid, hvor Kriger­ adien tillige bliver Embedsadel. Riget er delt i Len, og Lensmanden var Slots­ herre paa Kongeborgen, hans Virksomhed ligger iøvrigt meget nær op ad den senei e Amtmands, blot at han altid var Leder af Krigsvæsnet i sit Len og Mel­ lemmand mellem Riget og den indfødte Hær. Bisperne havde deres Lensmænd, vel egentlig Fogder, og da Københavns Slot blev lagt under Kronen, bestod Le ­ net af 4 Herreder Smørum, Sokkelund, Bjeverskov og Stevns. Lensmanden tog Ophold paa Københavns Slot med selve Stadens Administration havde han intet at gøre, men dens Forsvar, dens Militærs og Flaades Udrustning paahvilede ham, og over Bønderne i Omegnen var han Herre. Under Kongerne fra Erik af Pommern til Hans har Stillingen næppe været synderlig betydende. Lens­ manden almindelig kaldet Slotsherren var altid af Adel. Og dette var bestemt i Kongens Haandfæstning. Om Slotsherrerne i denne Tid har vi kun faa Oplysninger, en fuldstændig Fortegnelse over Lensmænd haves først (samlet af K. Erslev) fra ca. 1500— 1660. For det her behandlede Afsnits Vedkommende kan vi nævne Esge Bille 1510-14, Torben Oxe 1514 henrettet 1517, derefter tre, der muligvis ikke var adelige og betegner Christiern den IFs Forhold til Højadlen: Jacob Tideman 1517—19, Roluf Madsen 1519 -20 og Hans Mikkelsen, Christiern d. I I ’s betroede Mand og Raadgiver, Købmand i Malmø og en Tid denne Stads Borgmester. Han forlod Riget med Kongen, og hans Efterfølger blev Henrik Gøye en Broder til Mogens Gøye og den Slotsherre, som forsvarede Staden mod Frederik d I ’s Hær i 1523. Efter den Tid tilhørte alle Lensmænd i København Rigsraads-Adlen.

Made with