BogenomKøbenhavnerne_1936-37

23 omtalte, enkelte som Jep Klausen, 1454—1536, Anders Nielsen 1461, 1468, Borkvard v. Hammel, 1462, 1468, o. fl. fører adeligt Vaaben, men de fleste næv­ nes ved Patronymica, Jens Atsøn, E rik Jensen, Hans Klavsen, Povl Hansen o. s. fr. Raadmændenes Skare er stor, op mod 200 Navne er bevarede, og næsten alle Borgmestre har været Raadmænd. Disse Magistratsembedsmænd var fuld­ kommen uafhængige af Kronen og de betalte ikke Skat til Staten. Naar det derimod drejer sig om Data i Enkeltpersoners Liv, staar vi temme­ lig blanke. Renteskriver Anders blev af Kong Hans 1494 hængt udenfor Sta­ den mistænkt for Bedrageri, uagtet han var uskyldig, og man tilskrev Kongens Melankoli i hans sidste ti Regeringsaar denne Aarsag. En saadan enkelt Op­ lysning skyldes Krønikerne. Af Personligheder indenfor Borgerstanden har Historikerne H. Rørdam og Allen bevaret Minder om Filantropen Klaus Jen ­ sen Denne, en sjælden ædel Karakter. Han havde den Modgang at maatte sidde i et tykt Fangetaarn omgivet af Vand og lovede da, at om han slap ud, vilde han bygge Kapel til Trøst og Hjælp for Syge. Han slap ud og holdt sit I-iøfte. Et Brev fra Rom beseglet af 15 Kardinaler tilstod dem Aflad, der støt­ tede hans Værk. Christiern d. I I ’s Dronning støttede det, og Set. Anne Kapel og Sygehus blev opført uden for Østerport. Navnet Set. Annæplads bevarer den Dag i Dag dets Minde. Klaus Denne mistede sin Formue, hans Stiftelser i Sta­ den og i Skaane faldt sammen, og han, som rimeligvis har været Skaaning, drog til Malmø. I 1529 blev han antaget som Læge i Malmø og nævnes endnu 1533 som Læge eller Apoteker i Malmø. Set. Anne Bro, hvor Københavnerne ved 1600 gik i Vandet, er opkaldt efter hans Stiftelse, der blev nedrevet ved Refor­ mationen. »Sankt Anna«, som vi endnu træffer i vore Pantebøger, bør knyt­ tes til Klaus Denne. Skriveren Anders Faaborg, som Torben Oxe lod hænge, kender vi alle fra Dyveke-Romanerne, og en hel Række Borgere fra denne Tid vil blive nævnte under vor Omtale af Reformationen og Grevefejden. Kunstnere, Musikere, Digtere blandt Københavnerne kender vi ikke fra hin Tid. En Række Viser og Satirer er opbevarede, men deres Forfattere kendes ikke. Den første Digter i København var Morten Børup, født i Jylland og senere Skolemand i Aarhus. Han studerede ved Universitetet i København og tog Doktorgrad i Köln; han skrev Digte og Skuespil. Den bekendte Christiern Pedersen, Bibeloversætteren, var født i Lund ved 1480 og var i sin Ungdom Kannik der. Han levede en Tid i Paris, udgav Saxo og blev 1522 Kansler hos Erkebispen i Lund. Som Chri­ stiern d. II’s tro Mand blev han landflygtig. Først 1541 slog han,, der havde haft Bopæl i Malmø men et Trykkeri i København, sig ned i denne By. Han døde i Helsinge 16. Jan . 1554; hans Navn er i Tid det største efter Saxo i vor Literatur. Han og Poul Eliasen har efterladt os Skrifter med det danske Sprog i sin kærnefuldeste Skikkelse. Vi kender Kantorer ved Frue Kirke og ved Chri­ stiern den II’s Hof, Navne som Asser Klemmesen ved 1416, Oluf Jensen ved 1450, Magister Daniel Kepken ved 1450, Peder Hvid ved 1473, Jep Jepsen ved 1490, Magister Anders Friis ved 1500 og Dr. Ditlev Smyther paa Christiern d. II’s Tid; de er knyttede til vor Frue Kapitel og dets Emhedsmænd i rets­ lige Sager. Malere og Billedhuggere kender vi ikke. Billedskærerkunsten stod højst i hin Tid, men dens fornemste Udøvere var Slesvigere, og da den nye Lære kom, mistede Kunsten sin ypperste Beskytter: Romerkirken.