BogenomKøbenhavnerne_1936-37

31 og et Menneske. Hvad vi har sagt om Reformationen passer ikke paa ham, han var en dybt religiøs Natur, der stræbte efter den indre Sandhed. Luthers Geni og Melanchtons blide sandhedssøgende Ærlighed havde grebet ham dybt. Han var som flere andre af de tyske Fyrster langt mere kultiveret end Samtiden, han havde et godt Hjerte og var fri for al Hævnlyst eller Ærgærrighed. Bisper­ nes Tilfangetagelse, som selv Luther misbilligede, var hans griske holstenske Raaders Værk, og havde det staaet til dem, var det gaaet hele det danske Rigs- raad ligedan, og Danmarks Styrelse var bleven fortysket. Danmark fik takket være Christian den IIF s solide mandige Karakter en god Konge, og i de 23 Aar, han regerede, var der ikke meget for Ivrønnikeskriverne at optegne, men Rigets

Peder Oxe og Hustru

Mette Rosenkrantz til Vallø.

verdslige og kirkelige Styre blev fastlagt, dets Administration for næsten 150 Aar, dets Doms- og Rettergangsvæsen til 1919! København blev befriet for sin Arvefjende gennem 4—500 Aar. Lybecks sidste store Periode var vendt mod Sverrig. Og Sverrig var endnu ikke den nye Arvefjende. Udadtil var alt roligt og indadtil var alt i fredelig Vækst. Smitsoter og Dyrtid kunde ikke undgaas, men København lagde Grunden til den Vind- skibelighed og begyndende Videnskab, som præger Christian IV’s Regeringsaar og dræbes af Enevælden. Kongens Kroning var en straalende Fest, derefter fulgte Lovgivningsarbejdet, Lensvæsnets Regulering, Kirkeordinantsen og Skolevæsnets Ordning, og Uni­ versitetets Genoprettelse under Kongen særlige Aarvaagen. Københavns Befæst­ ning blev begyndt efter nye Metoder og Fattigvæsnet blev ordnet. Den holstenske Adels Indflydelse i selve Danmark blev hurtig brudt. Troels Lund har sagt, at Mogens Gøyes Embedsførelse ligger som en tung, bølgedæm­ pende Oliestribe over Danmarks mest oprørte Tid. Han døde 1544 og efterfulg­ tes af betydende Mænd. Kong Christians Raadgiver blev Johan Friis til Borreby og Hesselager, der allerede havde været blandt de førende, da Kongen blev kaa- ret af Adelen i Hjallelse. Han blev Kongens Kansler og den første Kongens Kansler, der optages i Rigsraadet, fra 1542 var han Sjælen i Regeringen. Uni­ versitetet Skolen og Kirken laa under ham. Han var en højt kultiveret Mand opdraget af Morten Børup i Aarhus Skole, som ung i Wittenberg grebet af den

Made with