BogenomKøbenhavnerne_1936-37

34 han byggede i de store nordsjællandske Skove og til Antvorskov, hvor han døde i 1588. Som Konge i et stort Rige vilde han have faaet en fremragende Plads i Verdenshistorien, ligesom Elizabeth af England fik det blot at han foruden at være et kongeligt Mandfolk ogsaa var en Mand! Frederik den I l s Regering er den danske Adels store Tid. De Mænd, dei vai skolede under Christian den III, og hvis Sønner blev Mænd under Frederik den II, var ikke noget ringe Kuld, og deres Kvinder var fuldt saa gode som de. Men den er tillige en Dæmringstid for dansk Aandsliv og betegner Videnskabens første nationale Indsats. I København var Kongen repræsenteiet ved Statholde­ ren, fra 1566 den navnkundige Peder Oxe, hvis Navn vi møder overalt i Tidens Historie. Han var født paa Lolland, opdraget af Christen Morsing og vidtberejst. Han erhvervede mere Gods og blev tidlig Lensmand og ofte brugt som Gesandt. I 1558 faldt han i Unaade, var landflygtig i 8 Aar som en stadig Trusel for Riget. Da det gik saa galt med Krigen, at Frederik den II for Alvor tænkte paa at abdi­ cere, blev Peder Oxe kaldt tilbage, blev Rigshofmester og indtog i Danmark samme Stilling som i Frankrig under større Forhold senere Richelieu og Maza­ rin. Hans Unaade skyldtes Standsfællers Misundelse, ved sin Tilbagekomst vandt han dem alle. Af København er han fortjent ved sin Finansstyrelse og sin Om­ sorg for Handlen samt sit Forhold til Universitetet. Han døde 1575, og Kongen forsøgte at drage hans Ro til Regnskab, men der lod sig intet bevise. Hans Ro behandledes i Snese af Aar. Hans Efterfølger som Statholder i København blev Christoffer Walkendorf tidligere Lensmand i Norge. Som Rentemester var han Rigets Finansminister og blev i 1579 Statholder i Staden. Han styrede Flaaden og Holmen og satte sig i København mange Minder, nu da det offentlige Byg­ ningsvæsen og Befæstningsvæsen lidt efter lidt fra Borgerne gik over til Kronen. Efter Kong Frederiks Død blev han Medlem af Formynderregeringen og Rigs­ hofmester ved Christian den IY ’s Kroning. Hans Navn findes Gang paa Gang i Stadens Diplomatarium. Han døde 1601. Walkendorfs Kollegium i Skt. Peder- stræde bevarer hans Navn til vore Dage. Vi har omtalt Kansleren Johan Friis; hans Efterfølger blev i 1573 Niels Kaas, en jævn og sindig Mand, der ved Kongens Død blev første Mand i Regeringsraa- det. Som Kansler var han Universitetets Tilsynsmand og stærkt interesseret for Videnskab. Ved Reformationen afskaffedes Bispetitlen som papistisk, og de højere Gejst­ lige kaldtes Superintendenter, men denne Titel slog aldrig an, og allerede i Chri­ stian den III’s Tid optog man den ældgamle Titel. Roskildebispen blev til Sjæ l­ lands Superintendent, senere Biskop. Den første sjællandske lutherske Bisp 'sai Peder Palladius. Da Universitetet fik Bispegaarden overgivet, blev det gamle Raadhus ved Frueplads overladt Bispen og er endnu den Dag i Dag hans Em ­ bedsbolig. Han var født i Ribe og Søn af en Skomager, studerede i Wittenberg og kom højt i Gunst hos Christian d. III. Han er bekendt for sine Visitatser og skildres af alle som en mild og ypperlig Mand. Han døde 1560. Hans Efterfølger blev Povl Madsen, født i Køge 1527, hans Fader var Raad- mand. Han var som angivet før Professor i Græsk og havde været Rektor ved Universitetet. Frederik den II yndede ham, og der er bevaret Kongens Udtryk, naar Bibelværket omtaltes: »Mein Bischof wird es wohl machen«. Han modtog

Made with