BogenomKøbenhavnerne_1936-37

42 mensen, Laurids Bing og Knud Kræmmer. Dem paahvilede Stadens Regnskabs­ væsen. Københavns Haandværkere var undergivet Lavsvæsenet, som stammede fra Middelalderen. Adgangen var oprindelig let, men i det 16. Aarhundrede be­ gyndte Konkurrencen at vække Lysten til at begrænse Adgangen til Lavene — man indkredsede sig og vendte sig mod Staten — hvor vi genkender det! Øv­ righeden greb ind med allehaande Bestemmelser. Det danske Lavsvæsen ud­ dannes, til det midt i det 17. Aarhundrede har naaet den Skikkelse, det be­ holder i 200 Aar. med sine Ceremonier, Behøvling, Kroning, Postulering, og hvad det altsammen hed i de forskellige Fag. Der har dog næppe i det 16. Aarhundrede og Begyndelsen af det 17. i Kø­ benhavn udviklet sig noget særligt dansk Haandværk, og efter Trediveaarskri- gens Udbrud sker der en Invasion af tyske Haandværkere i Danmark, der fort­ sættes lige op til det 19. Aarhundrede, og fortysker den københavnske Haand- værkerstand. Yi skal senere komme tilbage til dette, ligesom vi paa senere Blade skal omtale det københavnske Proletariat, der vel nok har været nogenledes det samme som paa Reformationstiden. Yi henviser til Afsnit B. i Ved Frederik den II’s Død var hans Søn og udvalgte Arving et Barn paa 11 Aar. Rigsraadet, som ved Kongens Død tog Regeringen, indsatte et Regerings- raad, bestaaende af Niels Kaas, Jørgen Rosenkrantz, Rigsadmiral Peder Munk og Walkendorf. Niels Kaas døde i 1594 og Jørgen Rosenkrantz i 1596. Christof­ fer Walkendorf var en kort Tid udtraadt, og Tycho Brahes Broder Sten Brahe og Manderup Parsberg fungerede. Tilsidst bestod Regeringen af Walkendorf, Sten Brahe, Peder Munk og Jacob Seefeldt. Der skete ingen Ændring i Sty­ relsen, den fortsattes i de Baner, der var afstukne i Frederik den I I ’s Tid. Statholderen Ditlev Holck blev den, der i den første Tid efter Kongens Død overtog Styrelsen af Staden, men han afløstes hurtigt af Lave Beck, der fun­ gerede under hans Orlov. De fire Regeringsraader indsatte dog ingen Stathol­ der, det blev Ditlev Holck til 1595 og senere Karl Bryske som Lensmænd, der fungerede i deres Fraværelse, selv rettede de deres Skrivelser til Magistraten. Den Rigsraad og Regeringsraad, der fik størst Indflydelse paa København, var Walkendorf, og efter Kongens Kroning i 1596, under storslaaede Festligheder, blev Walkendorf og Historikeren Huitfeldt under Kongens Udenlandsrejse ud­ nævnt til Statholdere, men da Kongen vendte hjem, blev Walkendorf Rigshof­ mester og Statholder til sin Død 1601. Den unge Konge tog straks Regeringens Tøjler og holdt dem i sin Haand i 52 Aar. Christian den IV havde fra sin Fader arvet selskabeligt Talent og Venne­ sælhed overfor Mænd; han havde arvet Faderens Glæde ved Bacchus uden den­ nes Evne til at hylde Guden i oprejst Stilling, og han havde arvet hans Bygge­ lyst. F ra Bedstefaderen Christian den III tog han i Arv sin Kærlighed til Teo­ logien, der ikke fik direkte Udtryk i hans Livsførelse. Som Kriger var han højst uheldig, og Videnskaberne saa han ned paa med kongelig Foragt. Hans III. CHRISTIAN DEN IY ’s KØBENHAVNERE.

Made with